I århundreder har de laveste af alle lave været de kasteløse i de indiske hinduers univers. I dag klarer de nu omdøbte dalitter sig noget bedre, og muslimerne lever nu nederst i fattigdomsbunken. Nu vil de have kvoter.

Lavkastehinduerne tog kampen op og organiserede sig politisk. I den indiske delstat Uttar Pradesh tog de i årevis magten fra højkastegrupperne. Det betød lovgivning om kvoter til uddannelse, på universiteternes og i job i offentlige kontorer.

Kvoter giver ballade

Diskussionen om kvoter på et måske mere humant grundlag dukker konstant op i Danmark, hvor det mest drejer sig om adgang til de bonede gulve i det børsnoterede erhvervslivs bestyrelser.

I USA har kvoter for etniske og racemæssige minoriteter rettet op på grove uligheder bygget på systematisk diskrimination, men er den dag i dag politisk og juridisk kontroversielt.

I Indien har der været stor politisk, religiøs og kulturel ståhej om kvoter i årevis. Højkastehinduer og særligt konservative fra den religion mener, at det simpelt hen er i strid med grundloven at indføre kvoter.

Muslimerne lider

Resultatet er, i henhold til officielle rapporter fra indien, at muslimer nu er ligeså eller endnu mere diskriminerede end dalitterne, der trods alt er hinduer i en hindu-domineret nation.

Muslimer har større sandsynlighed for at bo i landsbyer uden vand, uden skoler, uden elektricitet, uden klinikker og det er nærmest umuligt for dem at opnå et lille banklån.

Slut med det, siger vinderen af valget i Uttar Pradesh, det socialdemokratiske Samajwadi, der forstødte det mangeårige dalit-parti fra magten den anden dag. Heri er partiet støttet af Kongrespartiet, der leder den nationale regering.

Uttar Pradesh

Delstaten Uttar Pradesh har 200 millioner indbyggere og er større befolkningsmæssigt end Brasilien. Nu vil muslimerne i delstaten også have kvoter. Men det er ikke sikkert, at politikerne formår at gennemføre ny lovgivning.

[pagebreak] De religiøse stridigheder i denne indiske delstat mellem hinduer og muslimer er særdeles højspændte. Voldsomme og blodige begivenheder mellem de religiøse grupper er sket og sker stadig. Mange døde i 1992, efter konservative hinduer ødelagde en meget hellig moske i staten.

Kastesamfundet i indien anses for en svøbe for udviklingen. Imidlertid er kvotesystemerne, der rækker vidt og bredt, med til at fastholde folk i grupper, hvor de måske kan nyde fordele på grund af historisk diskrimination.

Lavkastemuslimer

Mange muslimer er efterkommere af kasteløse, der skiftede religion for at slippe for hinduistisk undertrykkelse. Det samme sker i dag med dalitter, der konverterer til buddhisme. Religiøs særbehandling anerkendes ikke i indisk lovgivning.

Der er alligevel gjort forsøg i flere indiske delstater på at behandle muslimer på lige fod med andre fattige grupper som dalitter, men de religiøse skillelinier forhindrer udvikling og tildeling af rettigheder.

I delstaten Uttar Pradesh har muslimerne nu fået stærkere politisk repræsentation. For alle fattige grupper i Indien gælder det, at de er blevet en byrde for samfundet. Graden af fattigdom i landet holder national økonomisk udvikling tilbage.