Laura Hintz blev mobbet gennem hele sin skolegang på folkeskolen på Midtsjælland. Mobningen førte til depression, problemer med vægten og en ødelagt skolegang. Nu konfronterer hun mobberne i en kronik i Politiken.
"Især du, CSN, blev min værste plageånd i flere år. Du fik overbevist hele klassen, inklusive de få, der påstod, at de var mine venner, og påstod, at de var der for mig, om, at jeg lignede en fugl. Gennem flere år blev jeg kaldt 'Pip'. Det blev råbt efter mig på gangene, i klassen blev der hvisket »pipipipipip«, når læreren ikke hørte det," skriver Laura Hintz til den person, der mobbede hende gennem hendes skolegang.
Med tiden blev mobningen mere og mere fysisk.
"I løbet af de disse år stod jeg også model til RJ, som gik i klassen, og som var meget udadreagerende – også over for mig. Så ud over at jeg skulle finde mig i CSN og de andres tilråb, skulle jeg også finde mig i, at RJ spyttede i min madpakke og dagligt udsatte mig for chikane," skriver Laura Hintz i kronikken.
"Hvor ydmygende er det lige, at man ikke engang kan spise sin madpakke i fred? Ej heller kunne jeg gå på toilettet i fred, uden at døren blev låst op udefra," skriver Laura Hintz.
I de største klassetrin havde mobningen udviklet sig til også at være fysisk, og Laura Hintz blev både skubbet og slået af klassekammerater.
Samtidig fik hun ikke den støtte, hun søgte hos lærerne. Enkelte af lærerne hoppede endda med på mobningen. Laura har derfor i kronikken også et par ord at sige til hendes fysiklærer.
"Men det værste var, at du som lærer gik med på elevernes mobning, og når det nåede ud på et plan, hvor du ikke længere kunne styre det, og jeg sagde fra eller forlod undervisningen, blev vi alle straffet kollektivt og skulle skrive en fysikrapport. Hvilket jeg fik lov at høre for blandt de andre i klassen. For det var min skyld, at der skulle afleveres fysikrapport. Men du tog aldrig ansvar for at have været med til at få mig til at gå grædende hjem," skriver Laura Hintz om sin skoletid.
Laura Hintz var lykkelig den dag, hun fik sit eksamensbevis. Mange års kamp for at komme igennem skoledagene var slut. Men mobningen fortsatte lige til slutningen på 9. klasse.
"Det, ingen af jer forstod og stadig ikke forstår, er de konsekvenser, jeres opførsel har medført. I har været så egoistiske og ligeglade med, hvordan jeg havde det. I har i så høj grad svigtet som mennesker. Og jeg er ligeglad med, at I 'bare var børn', for det er ingen undskyldning! Og nu anfægter jeg i lige så høj grad, at jeres forældre, mine lærere og de, der bare så på, ikke gjorde noget," skriver Laura Hintz.
I dag, seks år senere, har Laura Hintz det meget bedre, men hun kæmper stadig med minderne fra sin skoletid. Tilbage står hun stadig med ubesvarede spørgsmål.
"Hvorfor og hvordan kunne I bidrage til, at et barn skulle gå og være ked af det og frygte at gå i skole i så mange år? Hvordan har I ikke kunne se, at den var hel gal? Hvorfor har I ikke gjort noget og taget ansvar? Og mit evige spørgsmål: Hvorfor skulle jeg mobbes? Der er ingen, der fortjener en skolegang, som jeg har haft. Og ingen fortjener at blive mobbet."
Kilde: Politiken.