Der er trukket en række mystiske beløb fra din konto. Og du kan umiddelbart ikke genkende nogen af dem. Måske finder du ligefrem ud af, at der er optaget lån i dit navn, som du aldrig selv har været involveret i.
Hvis kriminelle har fået fingre i dine private oplysninger, kan du blive udsat for identitetsmisbrug. I 2021 var 68.400 personer ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, mens 11.500 var ofre for misbrug af personoplysninger.
Det viser en rapport fra Justitsministeriet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.
Digitaliseringsstyrelsen har netop lanceret en kampagne for deres døgnåbne hotline, hvor du kan få hjælp og vejledning i forbindelse med identitetstyveri eller ved mistanke om det.
- Vi hører fra folk i forskellige situationer. Nogle opdager først identitetsmisbruget, når skaden er sket. Det kan være, der sker noget mærkeligt på deres konto, der mangler penge, eller de modtager en faktura på noget, de ikke har købt.
- Andre bliver mistænksomme, hvis de har udleveret deres oplysninger over mail eller telefon. Eksempelvis til nogle, der siger, at de er fra banken, fortæller kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen Marie Wessel.
Du bør altid reagere, hvis dine personlige oplysninger på den ene eller anden måde kan være blevet tilgængelige for uvedkommende.
Det gælder, uanset om du selv har givet oplysningerne, eller du måske har tabt eller fået stjålet dit sygesikringskort, betalingskort, NemID eller MitID.
Er du blevet franarret oplysninger på mail eller telefon, kaldes det henholdsvis phishing og vishing - det vil sige voice phishing.
Hvis du oplever, at dine oplysninger er blevet misbrugt, skal du ifølge Det Kriminalpræventive Råd straks spærre dit betalingskort eller nøglekort.
Anmeld derefter misbruget til politiet. Herefter kan du kontakte eventuelle aftaleparter og kreditorer.
Du kan også oprette en kreditadvarsel, som er en markering i CPR-registeret om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kredit i dit navn.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er man dog som udgangspunkt godt beskyttet, hvis man bliver udsat for identitetsmisbrug, fordi man sjældent hæfter for aftaler, man ikke selv har indgået.
- Misbrug af NemID-oplysninger kan imidlertid være svært at bevise, og du risikerer at hæfte for misbruget, for eksempel hvis du selv har udleveret dit nøglekort til andre og dermed gjort misbruget muligt, skriver Det Kriminalpræventive Råd.
Før skaden er sket, kan du også gøre en række ting for at beskytte dig selv.
Dine alarmklokker skal ifølge Marie Wessel altid bimle, hvis du bliver bedt om at give dine oplysninger til en offentlig myndighed over mail eller telefon.
- Det vil myndigheder aldrig bede om på mail eller telefon. Og husker man det, kan man forebygge meget.
- Er du i tvivl, kan du kontakte afsenderen på anden vis og blive betrygget i, om det er en reel afsender eller ej, siger hun.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus