Ukraine-krisen er årsag til, at sikkerheden for EU's energiforsyning i fremtiden, eller bare til vinter, er blevet topprioritet i EU-systemet de seneste måneder.
Fredag skal klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) ved et møde med sine EU-kolleger netop diskutere, hvordan unionen kan blive mindre afhængig af russisk gas, så EU-landene ikke risikerer, at lyset pludselig går ud.
Helveg mener, at diskussionen om forsyningssikkerhed går hånd i hånd med diskussionen om EU's klima- og energimål frem mod 2030, som også er på dagsordenen fredag i Luxembourg.
- Det, der skal til for, at vi får forsyningssikkerhed og uafhængighed af energiimport, er fuldstændig det samme, der skal til for at nå et godt resultat på klimafronten, siger han og uddyber:
- Energieffektivisering, det at spare på energien på EU-niveau, er jo med til at mindske vores behov for import, samtidig med at vi møder vores klimamål.
Han mener også, at et ambitiøst mål for, hvor meget vedvarende energi EU skal investere i frem mod 2030, vil reducere EU's importbehov og samtidig gøre noget godt for miljøet.
- Så for os er det vigtigt, at de her to diskussioner hænger sammen, siger ministeren.
Selvom Danmark ikke er afhængig af russisk gas, mener Helveg, at en trussel mod Europas energisikkerhed som følge af krisen i Ukraine også er en trussel mod Danmark.
- Det er klart, at hvis der pludselig er usikkerhed om gasleverancerne, vil det betyde prisstigninger overalt - også i Danmark. Vi er totalt integreret økonomisk med Europa, siger han.
Samtidig går Danmark ind i diskussionen i solidaritet med de lande, som er dybt afhængige af, at gassen bliver ved med at flyve fra øst mod vest.
- Vi vil gerne hjælpe de lande, der er direkte afhængige af importen. Så det er både af hensyn til vores gode naboer og som sagt klimadiskussionen.
EU's stats- og regeringschefer forventes at træffe en beslutning om klima- og energimålene frem mod 2030 ved et topmøde i oktober.
/ritzau/