Et gevaldigt skub opad for mindstelønnen i Zambia lignede i 2011 mere valgflæsk end realiteter, men beslutningen er truffet. For nogle bliver der tale om 3-4 dobling af penge. Mange får ingenting.
Meddelelsen om de væsentligt højere lønninger kommer fra Zambias arbejdsminister, Fackson Shamenda, der tidligere har været aktivist i fagforeninger. Rundt om i Zambia er der nu arbejdskonflikter imod virksomheder, der ikke vil betale mindstelønnen.
Der er tale om meget væsentlige stigninger. Ansatte i detailhandel, gadefejere, landbrugs- og bygningsarbejdere stiger fra 300 til 1.330 kroner om måneden. En hushjælp for lønnen tre-doblet til 630 kroner.
Imidlertid gælder stigningerne ikke for medlemmer af zambianske fagforeninger, fordi de er bundet af kollektive lønaftaler.
Valgløfte
Ved valget i 2011 lovede Michael Sata, at når han kom til, ville lønningerne for almindelige folk stige. Stigningerne er trådt i kraft i juli, skriver IRIN News.
Der er også et klagesystem, hvis erhvervslivet ikke følger de nye regler. Politiet kan indlede sager imod overtrædere og myndighederne kan fratage dem tilladelse til at drive forretning.
Zambia er at af verdens fattigste lande, hvor langt over halvdelen af befolkningen på 13 millioner har under 5 kroner om dagen i lommen. Imidlertid arbejder kun en halv million i den formelle lønnede sektor.
Utilfredshed
Erhvervslivet skumler over præsidentens beslutning, blandt andet fordi ingen har advaret dem eller søgt råd og vejledning. Lederen af Zambia industriorganisation advarer, at udenlandske investorer vil holde sig væk.
Alfred Masupha, leder af organisationen, mener, at virksomheder nu vil begynde at fyre folk for at holde deres budgetter.
Kinesiske virksomheder er Zambias største investorer med over en milliard dollars, det meste i minedrift. Gentagne gange har der været stridigheder på arbejdspladserne og med politiske toner. Den siddende præsident Sata truede før valgkampen med helt at smide kineserne ud af landet.
For to år siden blev 13 arbejdere skudt under en strejke i Mamba Collum kulminen. Sigtelser imod to kinesiske ledere blev senere droppet.
Uro på arbejdsmarkedet
Den anden bag mistede en kinesisk leder ved selvsamme mineselskab livet og to blev såret, da ledelsen ikke ville indføre lønstigningerne. Ledelse for kulminen truer med at fyre halvdelen af de ansatte på grund af mindstelønnen.
I forbindelse med dødsfaldet ved minen er en minearbejder sigtet for drab, og 11 andre er anklaget for anstiftelse af uro og tyveri.
Lederen af minearbejdernes fagforening, Chishimba Nkole, er også utilfreds, skriver IRIN. Mineselskaberne betaler nemlig betydeligt under mindstelønnen selv om det modsatte skulle være tilfældet.