- Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er gået for vidt.
Sådan lyder den klare tale fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.
- Tag motorvejen ned gennem Jylland og se på rastepladserne. Det var da ikke det europæiske arbejdsmarked, jeg ville have, siger hun.
Mette Frederiksen henviser til de mange lastbiler, der parkerer på rastepladserne, mens rumænske, bulgarske og andre østeuropæiske chauffører hviler, inden de igen skal sidde bag rattet for at fragte gods til lave lønninger.
- På papiret er den frie bevægelighed af arbejdskraft utrolig god og har på lange strækninger været det. Men den har også været det modsatte, for vi har fået unfair konkurrence. Alt for mange kommer fra de østeuropæiske lande og udkonkurrerer især den nederste del af vores arbejdsmarked med alt for ringe løn og dårligt arbejdsmiljø, siger Mette Frederiksen.
Ordene falder torsdag på en stor konference arrangeret af Tænketanken Europa.
Ikke villig til at betale prisen
- Hvis unfair konkurrence er prisen for det indre marked, er jeg ikke villig til at betale for den, og derfor skal vi have lavet om på det, fastslog hun.
Mette Frederiksen var en af hovedtalerne på Europa Konferencen, hvor mere end 300 tilhørere ventede spændt på at høre, hvad den socialdemokratiske statsministerkandidat mener om EU's fremtid i en tid med turbulens, nationalisme, flygtningestrømme og præsident Trump ved magten i USA.
Jeg vil først og fremmest arbejde for et mere socialt retfærdigt Europa, og det synes jeg har haltet i ganske mange år.
- For mig er ledetråden et Europa for folket. Jeg er lige så glødende europæer, som jeg altid har været, netop fordi jeg er tilhænger af EU-samarbejdet. Men hvis vi skal være et fredens og frihedens projekt om ti år, så er der godt nok meget at tage fat på. Og det kræver en dybere refleksion og i hvert fald at gå en anden vej end den franskmændene og måske også tyskerne gerne vil, sagde Mette Frederiksen.
Socialt Europa halter
Dermed fik hun også understreget, at hun ikke ser Danmark side om side med Europas supereuropæiske duo, Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel.
- Jeg vil først og fremmest arbejde for et mere socialt retfærdigt Europa, og det synes jeg har haltet i ganske mange år, sagde hun og noterede, at hun ønsker et europæisk fællesskab baseret på stærke nationalstater.
Vi har fortsat massivt brug for udlændinge på det danske arbejdsmarked.
Dansk Industris førstemand Karsten Dybvad advarede imod, at Danmark placerer sig på sidelinjen i EU-samarbejdet.
- Vi skal placere os så centralt som muligt i EU, sagde han. Derudover gik han i rette med Mette Frederiksens melding om at ville tøjle arbejdskraftens frie bevægelighed.
- Vi skal ikke være så bekymret for, at der er udveksling af arbejdskraft på tværs af landegrænser. Selvom vi kunne forestille os, at vi tog samtlige af de ledige i Danmark og fik dem i beskæftigelse, har vi fortsat massivt brug for udlændinge på det danske arbejdsmarked, sagde han.
Udlændinge i job skaber råderum
Karsten Dybvad talte med store bogstaver til både Mette Frederiksen, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og andre politikere på konferencen, da han sagde, at de godt kunne glemme alt om skattelettelser og velfærd, hvis de strammer adgangen til udenlandsk arbejdskraft.
- Jeg har næsten lyst til at sige, at hele diskussionen om, hvorvidt man skal bruge et råderum til skattelettelser eller velfærd, er en fuldstændig ligegyldig diskussion, hvis vi ikke har udenlandske medarbejdere i Danmark. Så har vi nemlig ikke noget råderum. Absolut intet. Heller ikke i fremtiden. Så hvis vi ikke forstår at værne om det åbne arbejdmarked, forstår vi ikke at værne om vores velstand, sagde Karsten Dybvad.
Men Mette Frederiksen mener, at Karsten Dybvad lukker øjnene for de store problemer, der er på dele af det danske arbejdsmarked.
- Karsten Dybvad repræsenterer en del af arbejdmarkedet, hvor der er ret godt styr på det, og hvor overenskomstdækningen er høj. Det er først og fremmest på service, transport og byggeri, at vi ser social dumping, siger hun og betoner, at man er nødt til at tænke hele arbejdsmarkedet ind.
Begrænset antal
- Hvis man kommer hertil og arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, og der ikke er problemer med arbejdsmiljø, kan vi godt rumme det i et begrænset antal, Men når det samtidig betyder, at flere arbejder illegalt og der er pres på den nederste del af vores arbejdsmarked, er vi nødt til at gøre noget, siger Mette Frederiksen til Avisen.dk.
Udover at få styr på arbejdskraftens frie bevægelighed, pointerede S-formanden også, at skattespekulation og skattely skal bekæmpes, ligesom der skal være bedre styr på EU's grænser samt flygtninge- og migrantstrømmen. Derfor foreslog hun også, at Danmark skal sætte sig i spidsen for en ny Marshall-hjælp til Afrika, der skal stoppe flygtninge- og migrantstrømmene mod Europa.
- Vi bliver nødt til at have styr på EU's ydre grænser, men vi er simpelt hen også nødt til at få løftet niveauet i Afrika, siger hun og pointerer, at handel og investeringer i uddannelse og arbejdspladser på Europas nabokontinent er helt central for at få unge afrikanere til at blive hjemme og bidrage til at skabe vækst og udvikling.