Politifolk og juraeksperter. Dommere og advokater. Græsrødder såvel som den ansvarlige minister.
En broget flok, måske. Men ikke desto mindre en flok med et samlet budskab:
Udlændingelovens omdiskuterede paragraf 45b, der giver myndighederne mulighed for at smide udlændinge ud af landet uden en rettergang, hører ikke hjemme i en retsstat.
Paragraffen er blevet et hedt emne efter Integrationsministeriets beslutning om at udvise to tunesere, der angiveligt planlagde at dræbe tegneren Kurt Westergaard, som stod bag en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Mangler domstol
Nu melder en af landets førende eksperter i udlændingeloven, professor Jens Vedsted-Hansen fra Århus Universitet, sig til koret af kritikere.
»Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at de udviste ikke er blevet stillet for en domstol. Som jeg ser det, er den nuværende ordning i uoverensstemmelse med flere artikler i Menneskerettighedskonventionen, når der er tale om fastboende udlændinge med familie her i landet,« siger han.
Ifølge artikel 13 i konventionen skal »enhver have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed.« Og denne artikel er altså tilsidesat med paragraf 45 b, mener Jens Vedsted-Hansen.
»Der er i realiteten yderst ringe muligheder for at klage over udvisningen, og det kunne give Danmark problemer, hvis nogen indbragte sådanne administrative udvisningsbeslutninger for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger han.
Fogh forsvarer ordning
Trods den udbredte kritik forsvarede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) loven søndag aften i TV-Avisen.
»Det er et meget bredt folketing, der står bag disse bestemmelser. Jeg vil godt understrege, at jeg har fuld tillid til den sagsbehandling, der har fundet sted, og jeg ser ikke nogen anledning til at ændre hverken den trufne afgørelse eller reglerne,« sagde statsministeren.
Ifølge Udlændingelovens paragraf 45b kan
integrationsministeren efter indstilling fra PET beslutte, at en
udlænding skal udvises uden nærmere begrundelse og uden rettergang,
hvis vedkommende udgør en »fare for statens sikkerhed.«
Foruden
den seneste sag, hvor to tunesere står til udvisning for mordtrusler på
en JP-tegner, er paragraffen blevet brugt i mindst to andre sager,
erfarer Nyhedsavisen.