En 49-årig mand fra Fakse er søndag ved Retten i Næstved blevet varetægtsfængslet for at tæve sin ægtefælle med et baseballbat.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Overfaldet fandt sted lørdag eftermiddag i parrets lejlighed i Fakse.
Kvinden anmeldte lørdag aften kort før klokken 19.30, at ægtefællen havde kastet sig over hende og tildelt hende adskillige slag.
- Vi har sigtet ham for drabsforsøg eller vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, siger vagtchefen.
Manden blev søndag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Inden dørlukningen erklærede han sig skyldig i vold, men nægtede drabsforsøg og grov vold.
Dommeren valgte imidlertid at varetægtsfængsle ham indtil den 12. september
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.