Flygtninge skal kompetenceafklares langt hurtigere og mere konsekvent, end det sker i dag, så de kan fortsætte eller starte på en uddannelse i Danmark.
Prorektor Lykke Friis på Københavns Universitet advarer imod talentspild, og ifølge uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) vil regeringen gerne i dialog med kommunerne om at blive bedre til hurtigt at finde ud af, om flygtninge er parate til at videreuddanne sig eller til gå direkte ind på arbejdsmarkedet.
- Først og fremmest er det vigtigt, at vi langt tidligere og mere konsekvent får afdækket, hvilke kompetencer flygtninge har med sig, skriver uddannelselsminister Ulla Tørnæs i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Derfor er ministeriet i dialog med Kommunernes Landsforening i forbindelse med de igangværende trepartsforhandlinger om at sikre tidligere og mere konsekvente kompetenceafklaringer.
- Vi skal bl.a. langt mere systematisk gøre brug af de formelle vurderinger af udenlandske uddannelser, som foretages af Styrelsen for Videregående Uddannelser, skriver ministeren.
Ifølge Lykke Friis risikerer Danmark et stort talentspild. For som det er nu, er der ingen koordineret indsats, der hjælper eller informerer flygtningene om deres muligheder for at tage en uddannelse. Og Københavns Universitet har tidligere lagt op til en større indsats på området.
Men bortset fra en hurtigere kompetenceafklaring mener ministeren ikke, at der er nogen grund til at lave nye regler, for at gøre det nemmere for flygtninge at komme ind på de danske uddannelser, som Københavns Universitet tidligere har lagt op til.
- De eksisterende regler rummer gode muligheder for at optage og uddanne flygtninge i det danske uddannelsessystem, skriver Ulla Tørnæs.
Ministeren mener, at der i stedet for nye regler skal sigtes mod at udnytte de nuværende bedst muligt. Samtidig er hun klar til at kigge på justeringer, hvis der skulle blive brug for det.
Ikke stort flygtningepres på uddannelser
Ifølge ministeren er flygtningenes behov for adgang til universiteterne ikke særlig stort på nuværende tidspunkt.
- Langt størstedelen af de flygtninge, der kommer hertil, har ikke et uddannelsesniveau, der gør, at de kan gå direkte ind på de danske universiteter, skriver Ulla Tørnæs.
Og dem, som har kompetencerne, har ifølge ministeren allerede gode muligheder for at sætte sig med til universiteternes forelæsninger.
Rektoren på Københavns Universitet bad blandt andet tilbage i efteråret om, at universiteterne får mulighed for at foretage vurderinger af flygtningenes kompetencer og give dem særlige indskrivningsvilkår og -tidspunkter.
Flygtninge på midlertidigt ophold må selv betale
Men det mener Ulla Tørnæs ikke er nødvendigt. Hun ser ikke, hvorfor det skulle være meget anderledes at tage imod flygtninge frem for andre udenlandske studerende.
- Det behøver ikke at være så meget anderledes for institutionerne at understøtte optaget af velkvalificerede flygtninge fra for eksempelvis Syrien end optaget af andre udenlandske studerende, skriver ministeren.
Hun gør opmærksom på, at universiteterne i forvejen har omkring 15.000 udenlandske studerende.
Uddannelsesministeren ser ingen grund til at tilføre flere ressourcer til universiteterne. Heller ikke universitetets ønske om at få staten til at betale for de flygtninge, der på grund af deres midlertidige opholdstilladelse selv skal finansiere uddannelse, vil ministeren opfylde.
Som det er i dag, er det ikke alle flygtninge, der kan få betalt deres studier i Danmark. Nogle flygtninge får nemlig kun midlertidig opholdstilladelse og skal selv betale, hvis de vil starte på en uddannelse.