Lone Hertz har i mange år kæmpet for sin søn Tomas Strøbyes anerkendelse i det danske samfund, men det er ikke blevet til mange sejre undervejs.
- Når man først er havnet i en kasse, kan man ikke komme ud af den igen. Det er desværre min læren her i livet, fordi min søn har tilhørt den samme kasse i 52 år, siger hun til Avisen.dk.
Tomas Strøbye er udviklingshæmmet og umyndiggjort, men det retfærdiggør ikke, at han ikke har stemmeret til folketingsvalget eller andre basale rettigheder som resten af befolkningen, siger den folkekære skuespiller.
- Tomas har rigtig meget viden og meninger om alt. Heriblandt politik. Der er problematikker i den sociale verden, som han tager del i og er meget interesseret i. Problematikker som han gerne vil være med til at lave om på, siger Lone Hertz.
Derfor ville det betyde meget, hvis sønnen fik lov til at få stemmeret, selvom Lone Hertz har ageret værge for ham, siden han var 18 år gammel. Tomas Strøbye valgte selv at få tildelt sin mor som værge, fordi han havde oplevet forkert behandling af systemet.
I dag førstebehandler Folketinget et forslag stillet af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet om at ændre i værgemålsloven for at give umyndiggjorde stemmeret.
Ifølge Grundloven har umyndiggjorte personer nemlig ikke stemmeret ved folketingsvalg, og det er rigtig svært at lave om. Det nye lovforslag vil derfor ændre i værgemålsloven, så det ikke strider imod grundloven, at mennesker som Tomas Strøbye kan gå til stemmeurnerne ved folketingsvalg.
Mennesker, der ikke bliver set som mennesker
Tomas Strøbye blev født som et normalt barn i 1966, men tre obligatoriske vacciner har sandsynligvis betydet, at han sov direkte ind i en hjerneskade, som Lone Hertz formulerer det.
Han har aldrig udviklet et sprog, og al kommunikation mellem Lone Hertz og hendes søn foregår på skrift. Derfor er Lone Hertz også sønnens stemme udadtil.
Ifølge Lone Hertz er retten til at stemme til folketingsvalg en lille del af Tomas Strøbyes liv, som ville have stor betydning. Hun fortæller, at menneskers selvværd falder, hvis de ikke bliver behandlet som andre, ikke får lov at deltage i samfundet på lige fod med andre og får frataget basale rettigheder.
- I Tomas’ sygejournal fra han var en lille dreng, står der, at han var idiot og uunderviselig. Når man bærer rundt på sådan noget hele sit liv, så kan man selv tænke sig til, hvor lavt et selvværd, man har, siger Lone Hertz.
Ifølge Lone Hertz er det mest usynlige i vores samfund at leve i handicap-verdenen. Kampen for Tomas Strøbyes anerkendelse i samfundet handler både om den personlige kamp, men også om at skabe synlighed om disse menneskeliv.
- Mennesker i denne (den handicappede red.) verden er mennesker, der er blevet kasseret af samfundet, siger hun.
Invester i det enkelte menneske
Derfor finder Lone Hertz det grotesk, at samfundet ikke kigger på det enkelte menneske. Kassetænkning i samfundet er til for, at mennesker koster så lidt som muligt. Men det ender i sidste ende med at koste samfundet mere, mener Lone Hertz.
- Et menneske som min søn koster samfundet mange penge, men hvis man havde accepteret ham og hans evner for mange år siden, så havde han måske været et helt andet sted i sit liv i dag og dermed ikke kostet samfundet så mange penge, siger hun.
Folketinget har tidligere vist sig positivt stemt over for at give umyndiggjorte stemmeret. Det viste sig i 2016, da de blev tildelt stemmeret til EU-valg, kommunalvalg og regionsrådsvalg.