Der bliver byttet taburetter i regeringen i disse dage.

Med to unge kvindelige ministre har statsminister Lars Løkke Rasmussen taget hul på det generationsskifte, som regeringen har brug for.

"Der sidder en lang række ministre, der har siddet længe og som er oppe i tresserne eller tæt på. De har haft et hårdt job i mange år, og har derfor svært ved at tænke nyt og frisk," siger Tim Knudsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet til Newspaq.

Med udnævnelsen af 36-årige Inger Støjberg til ligestillings- og beskæftigelsesminister og 39-årige Karen Ellemann på posten som social- og indenrigsminister signalerer den nye statsminister vilje til at gøre op med den metaltræthed, som regeringen har været ramt af.

"Regeringen havde siddet så længe, at den havde opbrugt sine projekter. Den skal til at genopfinde sig selv både politisk og i forhold til, hvem der er ministre. Derfor er der brug for nye projekter og nye ansigter," fastslår Tim Knudsen, der dog påpeger, at nye ansigter ikke er nok.

"De skal også have noget politik på hjerte," siger han.

Der er dog også ulemper ved at uddele ministertitler til to politikere, der både ligger i den yngre ende af aldersspektret, men som også er nye i folketingssammenhæng. Både Karen Ellemann og Inger Støjberg blev valgt ind ved valget i 2007.

"Det er lidt spændende, hvad de står for, om de har erfaring nok og vil få indflydelse nok i deres parti, og om de vil få gennemslagskraft i regeringen," vurderer Tim Knudsen.

Med Claus Hjort Frederiksen i spidsen for finansministeriet bliver der dog ikke ligefrem tale om frisk blod, men det træk handler også om noget andet.

"Lars Løkke har valgt Claus Hjort, fordi han er en altid loyal partisoldat, som man kan regne med. Og så er det også en cadeaux til Claus Hjort, der formentligt afslutter sin politiske karriere med at være finansminister, derefter er der vel kun retræte tilbage om nogle få år," spår Tim Knudsen.