I en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået, fremgår det, at hvis Moderniseringstyrelsens direktør Poul Taankvist får opfyldt sit delmål i sin resultatkontrakt for 2017, så får han udbetalt en bonus på 12 procent af sin årsløn, hvilket svarer til 130.844 kroner.
Ifølge Ekstra Bladet viser aktindsigten, at staten skulle gå til de nu strandede overenskomstforhandlinger med følgende agenda: "Det er målet, at der ved OK18 opnås et resultat med en smal økonomisk ramme."
Samme formulering indgår i departementchef Martin Præstegaards kontrakt, kunne Weekendavisen afsløre for et par uger siden.
Det får chefforhandleren for de statsligt ansatte Flemming Vinther op i det røde felt. Han siger "Det er fuldstændig forrykt" og tilføjer:
- Det er klart, at når man får en opgave, der er udstukket på den måde, så tilrettelægger man overenskomstforhandlingerne derefter.
Han mener, at det i Poul Taankvists kontrakt burde have fremgået, at det skulle sikres, at staten har gode og attraktive arbejdspladser inden for en økonomisk forsvarlig ramme.
Overfor Ekstra Bladet undrer arbejdsmarkedseksperten, professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, sig over Morderniseringsstyrelsens tilgang til overenskomstforhandlingerne:
- Hvis man har den type af kontrakter, og Moderniseringsstyrelsen går efter dette, så kan det forhindre, at man overhovedet får lavet et forlig og i stedet havner i en konflikt, siger han til Ekstra Bladet.
På Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt udsigten til en bonus påvirker hans ageren under overenskomstforhandlingerne, svarer Poul Taankvist:
– Det er jo ikke mig som person, der skal forhandle resultatet hjem, og det er vel rimeligt nok, at vi som offentlig arbejdsgiver har det mål. Det er jo ikke sådan, at vi kan være i en situation, hvor vi ikke kan opnå et forlig på baggrund af min resultatkontrakt. Det er ministeren, der sidder for bordenden ved forhandlingerne
Her står parterne
De statslige arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler i Forligsinstitutionen for at afværge en storkonflikt, der kan bryde ud efter påske.
Overenskomstforhandlingerne for de ansatte i staten, regioner og kommuner er brudt sammen, og begge parter har varslet konflikt.
Se her, hvordan den varslede strejke og lockout kan ramme:
Det statslige område:
- Fagforeningerne har varslet strejke for 15.000 statsligt ansatte fra 4. april.
- Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har svaret igen med at varsle lockout for 120.000 statsansatte fra 10. april. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
- Lockouten rammer blandt andet embedsfolk, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
Det regionale område:
- Fagforeningerne har varslet strejke for 12.000 til 15.000 ansatte fra 4. april.
- Dansk Regioner har svaret igen med at varsle lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte fra 10. april. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
- Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
- Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal sørge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
Det kommunale område:
- Fagforeningerne har varslet strejke for mindst 50.000 ansatte i kommunerne fra 4. april.
- Kommunernes Landsforening, KL, har svaret igen med at varsle lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
- En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler og daginstitutioner.
- Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet