Det er rimeligt, at lærerne piber. De blev noget nær voldtaget, da regeringen sidste år gav dem en ny overenskomst ved lov.
Det siger professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:
”Det var at voldtage systemet fuldstændigt. Der var ikke på nogen måde tale om en aftaleret, hvor man bøjede synspunkter mod hinanden. Det gør man typisk ved lovindgreb.”
Hvis andre havde fået deres arbejdsforhold ændret så radikalt som lærerne, havde de haft ret til at erklære sig opsagt med langt opsigelsesvarsel, ret til dagpenge fra første dag og måske også en pose penge i lommen.
Det får lærerne ikke, fordi ændringerne kom via deres overenskomst.
Ensidigt
Det helt usædvanlige ved overgrebet var, siger Flemming Ibsen, at regeringen lagde lærernes arbejdstid præcis som arbejdsgiverne ville have det. Normalt er der tale om et kompromis og mindre justeringer.
Det betyder blandt andet, at lærerne fremover skal forberede sig på skolerne, med mindre der kan laves særlige lokalaftaler om forberedelsestiden.
”Man sagde, at regeringsindgrebet var efter bogen. Formelt set, ja. Men reelt var det et ensidigt indgreb, der fuldstændigt tilgodeså KL og politikernes synspunkt," siger Flemming Ibsen.
Han påpeger, at regeringens nye reform af folkeskolen afhang af, at KL's ønsker til arbejdstid kom igennem.
”Da man greb ind i 1998, rørte man ved nogle mindre dele i den bestående aftale. Denne gang var det meget mere dramatisk.”
Klynk bare løs
Derfor er det også unfair, når onde tunger beskylder lærerne for at klynke over deres nye arbejdstider, mener professoren. Arbejdet er blevet væsentligt mindre fleksibelt.
”Det er da rimeligt nok, at man piber over så dramatiske ændringer. Omvendt vil mange sige, at de gamle aftaler gav ekstraordinært gode vilkår – eksempelvis i forhold til seniorordninger," siger Flemming Ibsen.
"Under konflikten bakkede den øvrige fagbevægelse op – ikke om Anders Bondo og Co. – men om den danske model, som blev voldtaget. Det var ren gang-bang."
Når man ikke så sympatikonflikter skyldes det, ifølge Ibsen, at mange i fagbevægelsen trak på skuldrene.
"Man sagde: De får det jo bare, som vi andre har det, og er det så voldsomt?"
Han tror ikke, vi kommer til at se lignende regeringsindgreb i nogen nær fremtid. Det ville mere eller mindre markere enden på det danske aftalesystem," siger han.
De nye arbejdstider betyder, at lærerne i Esbjerg skal arbejde i gennemsnit 40-41 timer på skolen på grund af de længere ferier - for eksempel sommerferien. Til sammenligning er de i dag til stede på skolen i cirka 30 timer af deres samlede arbejdstid.
Kilde: Danske Kommuner