Det ligner en umulig idé at få oprettet en fond, hvor alle bidrager til omkostningerne til overenskomster og uddannelser, siger eksperter.
Det lyder helt naturligt, at hvis man nyder godt af goderne, så skal man også bidrage til dem.
Men det kan vise sig, at LO-forbundenes tanke om en fælles fond, som skal dække omkostninger til at vedligeholde overenskomster og sikre voksen- og efteruddannelser, ikke er nogen god idé - for LO-forbundene selv.
Idéen er, at alle skal betale til det fælles arbejde. Både dem, der er organiseret i LO-forbund, de uorganiserede og medlemmerne af de gule fagforeninger.
"Men så er de (gule fagforeninger, red.) jo ligesom inviteret inden for, og så har man røget en fredspibe, og så kan man ikke kritisere dem for noget som helst. Det er en strategi, der på sin vis kan ramme LO-forbundene selv, for de mister en argumentation. De mister en strategisk mulighed her, så de burde jo mere koncentrere sig om at blive bedre og billigere og på den måde få medlemmerne tilbage," siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Newspaq.
Det er Ugebrevet A4, der i dag beretter, at 3F og Dansk El-Forbund vil møde frem til overenskomstforhandlingerne med et krav om oprettelsen af en fond, der skal være med til at finansiere overenskomsterne. De penge, som LO-fagbevægelsen sparer ved ikke at stå alene med alle udgifter til overenskomstforhandlinger og efteruddannelse, skal gå til at sænke kontingenterne.
Men det er en idé, det kan blive vanskelig at føre ud i livet, da man i dag opererer med de store områdeoverenskomster, der lægger vilkårene for store grupper på arbejdsmarkedet. Ved de seneste overenskomstforhandlinger forsøgte man at sikre efteruddannelse kun til LO-medlemmer, men uden held. Derfor kan det blive en svær manøvre, mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra FAOS ved Københavns Universitet.
"Hvis man kan lave sådan noget uden, at det ændrer principperne for områdeoverenskomsterne, så kan det have en gang på jorden. Men hvis der opstår problemer med det, så vil det være meget vanskeligt," siger han til Newspaq. Han mener, at det er naturligt, at LO-forbundene ønsker at finde veje til at hente penge ind, så kontingenterne kan sænkes.
Også Flemming Ibsen tvivler på, at det er en realistisk mulighed.
"Jeg er meget meget usikker på, hvordan det i praksis kan gennemføres og fungere. Om det overhovedet kan blive en del af en overenskomstforhandling. Hvor stort skal det være, og hvordan skal det opkræves. Og hele den proces omkring demokratiet vil LO jo også sige nej tak til. Så det er nok et mediestunt, som markerer optakten til overenskomstforhandlingerne, og som også giver et spark til de gule," siger Flemming Ibsen.
Søren Fibiger Olesen fra Kristelig Fagbevægelse siger, at hvis deres medlemmer skal bidrage vil de også have indflydelse. Men det er slet ikke sådan, det er tænkt, understreger formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen. Alle skal bidrage, uanset om de er med et LO-forbund, en gul fagforening eller ikke medlem overhovedet. Pengene skal opkræves som en del af virksomhedens lønsum og det skal foregå på samme måde, som man i dag kender det fra kompetencefondene.
"Det, vi snakker om, er de omkostninger, vi for eksempel har til at drive de faglige uddannelser her i landet, som kommer alle til gode, uanset om man er i en rigtig fagforening, om man står i en gul forretning, eller om man er helt uorganiseret. Så siger vi bare, at nogen af de omkostninger må vi dele ud på alle lønmodtagere, og det er derfor, vi siger, at arbejdsgiverne skal indbetale til en fond, ligesom vi i dag har penge til vores selvvalgte uddannelse til vores kompentencefond," siger Jørgen Juul Rasmussen til Newspaq.
Arbejdsgiverne i DI ønsker ikke at kommentere eventuelle krav til overenskomstforhandlingerne, der for alvor går i gang efter nytår.