Flere af arbejdsmiljøkonsulentens kritikpunkter er det samme, som Christian Nielsen har nævnt i sin påtale.
"Arbejdsmiljørepræsentanter skal sikres den nødvendige tid til det reelle sikkerhedsarbejde," formaner hun byggepladsens ledelse.
Connie Roesgaard advarer om, at der på pladsen forekommer “forkert brug af faldsikring og manglende brug af faldsikring”.
Hun konstaterer, at byggefolk på stilladser eller i andre udsatte arbejdssituationer ikke anvender den faldsikring, som skal forhindre nedstyrtningsulykker.
Samme forglemmelse skal fire måneder senere koste en 32-årig stilladsarbejder livet.
En overskyet torsdag i september får luksushotellet på Kongens Nytorv uventet besøg. Kort efter middag trænger cirka 20 personer ind på byggepladsen og saboterer kablet på den tårnkran, som løfter byggematerialer rundt på hotellet.
En del af sabotørerne er delvist maskeret med hættetrøjer, men støvede arbejdsbukser afslører, at mange kommer lige fra arbejde på andre københavnske byggepladser.
De er væk i løbet af få minutter, og efterlader sig udover den defekte kran kun spor i form af klistermærker med teksten “Pihl - glæden ved at snyde”.
(FOTO: Søren Elkrog Friis)
Aktionen er udført af et uformelt netværk, der kalder sig ‘De utilfredse bygningsarbejdere’. Gruppen mener, at Pihl og Søn undergraver den danske byggebranche, og anklager storentreprenøren for at bruge østeuropæiske underentreprenører, der snyder med lønninger, ikke overholder danske overenskomster, skjuler arbejdsulykker og fyrer medarbejdere, som er med i en fagforening.
"Det er et signal til Pihl & Søn om, at vi ikke vil finde os i mere - og at de kan forvente mere obstruktion af deres arbejde i den kommende tid," udtaler en anonym talsmand efter sabotageaktionen i flere medier.
Samtidig med aktionen i København rammes prestige-byggeriet Navitas på Aarhus havn, hvor Pihl & Søn også er hovedentreprenør, af en ulovlig blokade.
I forbundshuset hos 3F i Kampmannsgade nikkes der til kritikken, men metoderne får ikke ros med på vejen.
"Hærværk og ulovlige blokader er simpelthen en forkert måde at føre faglig kamp på. Man opnår ingen resultater, udover at man taber respekt. Vi går ind for at forfølge social dumping med lovlige midler,” siger formand for byggegruppen i 3F Peter Hougård Nielsen.
På Christiansborg må Pihl & Søn også se langt efter sympati efter hærværksaktionen.
Arbejdsmarkedsordførere fra flere sider af Folketingssalen erklærer sig enige i aktivisternes kritik.
Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti mener oven i købet, at 3F selv burde finde fanerne frem og sætte Pihl & Søn skakmat på d'Angleterre.
"Jeg forstår ikke, hvorfor fagbevægelsen ikke laver blokade mod virksomheden. Hvis de gjorde det, ville jeg ikke røre en finger for at forsvare sådan en bygherre," siger han.
Oktober 2012: “Dem i det røde skur skal væk”
I starten af oktober får arbejdsmiljørepræsentant Christian Nielsen, tillidsmand Christian Sørensen og 17 andre murere på pladsen besked på, at der ikke er mere arbejde til dem på d’Angleterre.
Håndværkerne på pladsen er ikke i tvivl om, at fyringen handler om, at “dem i det røde skur skal væk”. Flere af de fyrede får nemlig besked på, at de kan ringe igen om 14 dage - så er der nok noget at rive i igen.
“Ingen på pladsen var i tvivl om, at det handlede om at lægge låg på kritik af sikkerheden. De gik nok lidt i panik, da vi af egen kraft begyndte at skabe dokumentation for, at sikkerheden ikke var i orden,” siger Christian Sørensen.
3F oplever det som en målrettet udrensning, som har til hensigt at lukke munden på de skarpeste kritikere af arbejdsmiljøet.
Fagforbundets egne opgørelser over medlemmernes ansættelsesforhold viser, at ni ud af de 19 fyrede får job igen på d’Angleterre kort tid efter, mens seks andre murere bliver rykket til d’Angleterre fra andre Pihl-byggepladser.
Pihl & Søn betegner fyringen som en “procedurefejl”, som sker på grund af fejlagtig vejleding fra brancheorganisationen Dansk Byggeri.
Ingen var i tvivl om, at fyringen fra d’Angleterre handlede om at lukke ned for kritik af det farlige arbejdsmiljø, mener tidligere tillidsmand Christian Sørensen. (FOTO: Søren Elkrog Friis)
Underdirektør Bo Svendsen fra Pihl & Søn fastholder, at fyringen er led i en generel ‘nedmanding’.
“Pihl kan ikke anerkende, at der er tale om en uberettiget fyring. Faktum er, at de pågældende medarbejdere blev opsagt i forbindelse med, at murerarbejdet for den del af byggeriet, vi var i gang med, stod overfor sin færdiggørelse,” siger han.
Dagen efter fyringen indgiver arbejdsmiljørepræsentanter fra fem andre faggrupper en fælles klage til byggepladsens ledelse, hvor Pihl & Søn kritiseres for at negligere problemer og ignorere advarsler om farligt arbejdsmiljø på møder i sikkerhedsudvalget.
Pihl & Søn indgår forlig med 3F, der tilkender
75.000 kroner i erstatning for uberettiget fyring til Christian Nielsen og Christian Sørensen.
November 2012: Dødsdans over Palmehaven
I 2008 væltede 18 tagspær som dominobrikker på en sjællandsk landejendom. Den sidste brik var tømreren David Kokko Holst, som bliver mast ned mellem gulvbrædderne og spiddet flere steder på overkroppen.
Fire år efter gør ryggen stadig ondt. Oplevelsen sidder stadig dybt begravet i ham, mens han arbejder på toppen af d’Angleterre en dag i november. Som altid scanner David Kokko Holst omgivelserne for situationer, der kan ende galt.
Over ham går to stilladsarbejdere og bakser med et tagdække, der skal skærme hotellets indre gård mod sne og regn over vinteren.
David Kokko Holst har tit set stilladsarbejdere på byggepladsen arbejde uden faldsikring - faktisk er det mere reglen end undtagelsen.
“Det anses vist for lidt ‘tøset’ i deres fag. Der er jo meget mandehørm i branchen i det hele taget, men stilladsarbejdere er sådan lidt en kategori for sig selv,” siger han.
(FOTO: Søren Elkrog Friis)
Men han spærrer alligevel øjnene op, da han ser de to stilladsfolk gå frem og tilbage på en afsats, der er omtrent en halv meter bred, uden skyggen af sikkerhed, hvis fodfæstet smutter.
De befinder sig knap ti meter over ‘Palmehaven’ på d’Angleterre, kun et par meter under, hvor en kollega senere styrter ned og slår sig ihjel.
David griber straks fat i sikkerhedskoordinatoren fra Pihl & Søn og fortæller om stilladsarbejdernes risikofyldte adfærd.
I den følgende tid oplever han flere gange stilladsarbejdere uden faldsikring på tagdækningen.
Januar 2013: “Han styrtede”
Efter en stille vinter på d’Angleterre, venter en dramatisk start på 2013.
Den overdækning, der har gjort det muligt at arbejde tørskoet i hotellets indre gård gennem vinteren, skal fjernes.
Overdækningen er konstrueret som et stort metalstel med bølgeformede plastplader - såkaldte ‘trapez-plader’ på toppen, der via et skinnesystem kan trilles ud på det flade tag.
Men i mellemtiden har nyopførte ventilationshuse og rørføring spærret den plads, hvor hele stellet efter planen skulle skilles ad.
Tagdækningen skulle være pillet ned for længe siden, så det besluttes i stedet at afmontere tagpladerne manuelt og derefter løfte det tunge metalstel væk med kran.
(FOTO: Søren Elkrog Friis)
Normalt skal stilladsarbejdere klikke sig fast med en karabinhage - en såkaldt faldsikring, hvis de færdes i højden uden rækværk. Men tagdækningen er det højeste sted på hotellet, så her er der ikke noget at klikke sig fast i.
Stilladsfirmaet Eriksson Stilladser udtænker en alternativ faldsikring, som betyder, at stilladsarbejderne skal kobles op på en line forbundet til byggepladsens store tårnkran, mens de opholder sig på tagdækket. På den måde falder de højst et par meter, hvis uheldet er ude.
”Det er fan’me ikke i orden, det der”
Tirsdag den 22. januar går arbejdet i gang.
Hvad der præcist sker denne dag, er stadig ved at blive opklaret. Følgende beretning er rekonstrueret på baggrund af interview med tre håndværkere, der opholdt sig på toppen af d’Angleterre den dag, ejeren af stilladsfirmaet, samt Arbejdstilsynets rapport over hændelsen.
På etagen nedenunder har tømreren David Kokko Holst arbejdet fra morgenstunden. Skråt op gennem vinduet har han frit udsyn til tagdækket.
Midt på formiddagen bemærker han to stilladsarbejdere, der går rundt oppe på tagdækket og fejer sne ned. Ifølge David Kokko Holst bruger ingen af de to stilladsfolk nogen form for faldsikring.
Tagdækkeren Holger Wulff, der går tæt op ad de to stilladsfolk og lægger tagpap, skæver også bekymret.
“Der er hverken faldsikring eller kran, mens de arbejder,” fortæller han.
Men arbejdet skrider frem, og før frokost er tagdækket fejet fri for sne, og den første sektion af tagdækket er pillet ned. På det flade tag ved siden af tagdækket har stilladsarbejderne allerede stablet cirka 15 trapez-plader i to bunker.
Efter frokost i skurvognen vender Holger Wulff tilbage til sin brænder.
Den ældste af de to stilladsfolk går nu rundt på tagdækket lige ud for Holger Wulff. Stadig uden nogen form for faldsikring.
“Hej stilladsmand, det er fan’me ikke i orden det der,” råber tagdækkeren.
Stilladsmanden vender sig om og kigger på Holger.
“Det er sgu mere farligt at sidde der, hvor du gør,” svarer han.
Den anden stilladsmand siger ikke noget. Han er den yngste og mindst erfarne af de to.
“Men jeg fanger hans øjne, og jeg kan se, at han godt ved, at den er gal,” fortæller Holger Wulff, der har 25 års erfaring som tagdækker.
Han trækker på skulderen og vender tilbage til sin brænder. Han er et voksent menneske og en erfaren stilladsmand, som nok ved, hvad han laver, tænker tagdækkeren.
“Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig have løbet ned og sladret til nogen, der kunne få sat en stopper for det, han have gang i,” siger han.
Ved at blive kvalt i blod
Få minutter efter ordvekslingen lyder et råb og et brag. Holger Wulff slukker for den hvæsende gasbrænder, og kigger i retning af tagdækket.
Den unge stilladsmand stirrer lamslået på et hul i tagdækket.
“Han styrtede,” får han fremstammet.
Under dem i Palmehaven ligger stilladsmanden i en forvredet stilling. Han rører sig ikke. Holger Wulff klatrer hurtigt ned af stilladset, der løber langs indermurene i gården på d’Angleterre.
Stilladsarbejderen bløder ud af øjne, næse og mund, og trækker ikke vejret.
Holger Wulff stikker to fingre i munden på manden og fjerner en klump blod, der allerede er begyndt at koagulere. Der lyder et langtrukkent hvæs, da den bevidstløse stilladsarbejder genvinder åndedrættet.
(FOTO: BJMF)
Han er landet på siden af den glaspyramide, der udgør hjertet af d’Angleterre. Spånpladerne, der er sat op for at beskytte glasset under renoveringen, har revner og aftryk efter den tunge stilladsarbejder.
Holger Wulff famler i hukommelsen efter førstehjælpsrutinerne fra tiden i Søværnet og Forsvaret, og lægger manden i aflåst sideleje.
“Kom nu for satan, der her skal du sgu nok overleve. Hold ud mand,” mumler han til den bevidstløse skikkelse.
I mellemtiden er tømrernes arbejdsmiljørepræsentant Jacob Johnsen kommet ilende til. Han griber mobilen og ringer 112.
Klokken 12.56 løber anmeldelsen ind hos alarmcentralen, og få minutter senere har en ambulance med hylende sirener skubbet sig vej gennem middagstrafikken og standser foran d’Angleterre.
I bevidstløs tilstand køres den 32-årige ægtemand og far til to små børn til Rigshospitalets Traumecenter. Her erklæres han død klokken 14.10.
Arbejdstilsynet dukker op på byggepladsen kort efter ulykken.
De finder ingen faldsikring og kan heller ikke få et eksemplar fremvist, som tilhører Eriksson Stilladser.
Skulle hente sin kost
Samtidig på motorvejen sidder firmaets ejer Jack Eriksson i kø. Han har lige modtaget beskeden om ulykken. Tankerne kredser om den besked, han er nødt til at overbringe en mor til to på Falster om, at hendes mand aldrig mere kommer hjem fra arbejde.
Da Arbejdstilsynet ringer for at forhøre sig om den manglende faldsikring, svarer han distræt, at den selvfølgelig er der et eller andet sted.
Jack Eriksson forklarer senere, at man efter ulykken finder den dræbte medarbejders faldsele hængende i firmaets bil, der holder parkeret på Kongens Nytorv. Her har han angiveligt glemt den efter frokost.
“Han skulle aldrig have opholdt sig på det tagdæk uden sikring. Han var en af vores dygtigste medarbejdere, som altid prioriterede sikkerhed højest. Hvorfor han gjorde det, er en gåde,” siger Jack Eriksson.
Den dræbte stilladsarbejder har efterladt sin faldsikring i bilen efter frokost, forklarer ejeren af stilladsfirmaet. (FOTO: Søren Elkrog Friis)
Jack Eriksson afviser, at begge stilladsarbejdere har opholdt sig på tagdækket uden faldsikring om formiddagen.
“Arbejdet var egentlig afsluttet, da der ikke var mere sne på tagdækket. Min bedste forklaring er, at han har glemt sin kost på taget, og så lige er hoppet op for at hente den, selv om han ikke havde faldsikring på,” siger Jack Eriksson.
Arbejdstilsynet hæfter sig også ved den montagevejleding over tagdækket og de tilhørende trapezplader, som stilladsfirmaet er i besiddelse af. Heraf fremgår det, at pladerne bliver ‘sprøde’ i frostvejr, og at deres bæreevne reduceres med 40 procent.
Arbejdet på toppen af d’Angleterre den 22. januar var ikke "planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt," lyder det fra Arbejdstilsynet.
Selv hvis stilladsarbejderne havde fulgt den aftalte procedure og været bundet fast til tårnkranen, udgjorde arbejdet en alvorlig risiko, vurderer Arbejdstilsynet.
Eriksson Stilladser har klaget over afgørelsen. Med mindre stilladsfirmaet får medhold i klagen, overdrages sagen til Politiet. Her vil den forventeligt udløse en bøde til Eriksson Stilladser i størrelsesordenen 50-100.000 kroner.
Som hovedentreprenør kan Pihl & Søn ikke drages til ansvar for brud på Arbejdsmiljøloven hos underentreprenører.
Familiefaderen fra Falster blev mindet foran d’Angleterre i ugerne efter. (FOTO: Keld Navntoft, Scanpix)
Dagen efter ulykken udgiver Pihl & Søn en pressemeddelelse.
“Det er med stor sorg, at vi må meddele, at en stilladsarbejder fra en af vore underentreprenører den 22. januar 2013 afgik ved døden som følge af sine kvæstelser efter fald fra et stillads på vores byggeplads Hotel d’Angleterre. ... Afdøde efterlader sig hustru og to mindre børn til hvem vore tanker går,” skriver entreprenørfirmaet.
Marts 2013: Ups, vi gjorde det igen
Udsigten til et par fridage med sild og snaps gør Stefan Nielsen i strålende humør, da han møder ind på d'Angleterre onsdag før påske. Men i stedet for et påskeæg finder han en fyreseddel i skurvognen.
Den 30-årige tømrer fra Allerød undrer sig. Der går masser af tømrere på pladsen, så som arbejdsmiljørepræsentant er han beskyttet mod fyring, så længe der er arbejde nok.
"Jeg er paf. Det er en kanon fodfejl fra Pihls side. Især når man tænker på, at de lige har betalt erstatning for uberettiget fyring af murernes tillidsfolk," siger han med henvisning til sagen om fyringen af Christian Nielsen og Christian Sørensen.
Først vil byggelederen ikke høre tale om at trække fyringen tilbage. Selv om Stefan Nielsen har været arbejdsmiljørepræsentant for tømrerne siden oktober, mener byggelederen, at han kun er suppleant, og derfor sagtens kan fyres.
(FOTO: Søren Elkrog Friis)
Først efter påske ringer telefonen. Byggelederen oplyser, at der er sket en beklagelig fejl, og at Stefan naturligvis ikke bliver fyret.
Det første, der falder ham ind, er den seneste tids opfordringer fra ledelsen om ikke at lufte beskidt vasketøj offentligt.
"Vi har flere gange fået af vide, at vi som medarbejdere i højere grad bør bidrage til positive historier om Pihl. Og her ser de selvfølgelig en risiko for, at de får det stik modsatte," siger han.
Stefan Nielsen har arbejdet for Pihl i fire-fem år, og har haft flere tillidsposter undervejs. Næsten-fyringen slår hovedet på sømmet.
"Jeg har snart fået nok. I den tid, jeg har arbejdet for Pihl, er det gået alvorligt ned ad bakke. Deres måde at se sikkerhed på har ændret sig fra at være noget, de var stolte af, til noget der bare er i vejen," siger tømreren.
Dødsulykken to måneder tidligere overrasker ham ikke.
"Det har været tæt på mange gange. Det var et spørgsmål om tid, før det gik galt - eller hvornår det gør det igen," siger Stefan Nielsen.
1. maj 2013: Ingen ledige suiter på kampdagen
Alle værelser er booket, når Danmarks ældste femstjernede hotel den 1. maj viser sine nye klæder frem.
Mens d’Angleterre byder indenfor til champagne og stjerneglimmer, bliver der formentlig drukket en skål i Fælledparken til minde om den 32-årige familiefar, som endte sine dage med et styrt i Palmehaven.
Flere byggefolk vil ånde lettet op over alt det, der kun næsten gik galt - men samtidig ærgre sig over, at arbejdet i deres branche - til forskel fra de fleste andre brancher, er næsten lige så farligt som for 30 år siden.
“D’Angleterre er den største rodebutik af en byggeplads, jeg nogensinde har oplevet. Risikoen for nedstyrtningsulykker og andre ulykker har været alt for høj. Det er kun held, at det ikke er gået mere galt. Du må godt hilse Pihl og sige, at det simpelthen ikke er i orden,” lyder skåltalen fra tagdækkeren Holger Wulff.
På d’Angleterre nøjes direktør Dorte Rønnow Hansen med at ånde lettet op over, at det langtrukne byggeri endelig er overstået.
“Vi kan ikke sige, at det helt er forløbet, som det skulle, men nu her, når jeg lige står og kigger over på hotellet, synes jeg, at det er rigtig dejligt, at resultatet bliver så flot,” siger hun.
Åbningen af d’Angleterre 1. maj er en ’soft opening’ – som kun omfatter 35 værelser ud mod Kongens Nytorv. På resten af hotellet fortsætter arbejder et par måneder endnu. (FOTO: Søren Elkrog Friis)
Hvad hun synes om sikkerheden undervejs og den opmærksom, det har kastet af sig, forbliver af princip en hemmelighed.
“Vi ønsker faktisk ikke at udtale os om det. Vi har hele vejen gennem byggeriet fastholdt, at det er Pihls ansvar. Det er dem, der står for byggeriet, og det ønsker vi ikke at kommentere på,” siger Dorte Rønnow Hansen.
Udefra ligner d’Angleterre da også til forveksling sig selv - fra dengang før det blev pakket ind i stilladser og muret inde bag skurvogne og entreprenørmaskiner.
Men indvendig er de 123 oprindelige værelser kogt ned til 90. 53 af dem er klassificeret som suiter, og ikke to værelser er ens.
Det billigste dobbeltværelse koster 5.500 kroner for en nat.
Historien om d’Angleterre er afdækket gennem interviews med håndværkere fra forskellige faggrupper, fagforeninger, eksperter i arbejdsmiljø, repræsentanter fra flere af de involverede virksomheder, aktindsigter i Arbejdstilsynets dokumenter samt egne og andre mediers tidligere artikler. Alle oplysninger er så vidt muligt efterprøvet hos flere kilder.
Navnet på stilladsarbejderen, som omkom ved ulykken i januar, er redaktionen bekendt. Efter ønske fra hans efterladte bringes der ikke navn eller foto.