Lettet Søren Østergaard: Zirkus Nemo overlever

Kendte
Der bliver ingen turné i år, men først til næste år. (Foto: Scanpix)

Det så sortere ud end cirkusteltet, men nu er der kommet en afklaring.

Det har været nogle kritiske måneder for cirkusdirektør Søren Østergaard at komme igennem. For den store årlige turné med hans levebrød, sit elskede Zirkus Nemo, lå længere og længere ude i horisonten i takt med, at regeringen lukkede landet ned i corona-krisen.

På et tidspunkt skrev Lisbeth Østergaard i en klumme, at hun kunne vågne om natten ved høje bump.  "Det var min mand som dunkede hovedet ind i væggen i frustration...."

Men nu er beslutningen så endelig taget: Der kommer ikke noget Zirkus Nemo i år, men Smadrermanden, Bager Jørgen og alle de andre er tilbage i teltet næste år, meddeler Søren Østergaard i en pressemeddelelse.

Smadremanden får et års ferie, men vender tilbage næste år. Foto: Scanpix

"Zirkusvognene var pudsede så de strålede og kontrakterne med nogen af verdens dygtigste artister var skrevet under. Men sådan skulle det ikke være - Som en direkte konsekvens af Covid19 situationen ser vi i Zirkus Nemo os desværre nødsaget til at udsætte alt turne aktivitet til foråret 2021."

– Når det er sagt, er jeg utrolig taknemmelig for, at det, med hjælpepakken fra regeringen, er muligt at overleve som Zirkus, og jeg glæder mig som et lille barn til næste år, hvor vi med alt vores sammensparede energi og kreativitet går benhårdt efter at lave den bedste og festligste forestilling nogensinde for publikum, siger Zirkusdirektøren.

Foto: Scanpix

Turnéplanen

Horsens, Langelinie    lør. d. 10.4. - søn. d. 11.4. 2021

Middelfart, Lillebæltshalvøen   ons. d. 14.4 – søn. d. 18.4 2021

 Sønderborg, Ringriderpladsen ons. d. 21.4 – lør. d. 24.4 2021

 Haderslev, Cirkuspladsen på Sydhavnsvej tir. d. 27.4 – fre. d. 30.4 2021

 Esbjerg, Gryden   man. d. 3.5 – søn. d. 9.5 2021

 Herning Messecenter, Landsskuepladsen ons. d. 12.5 – søn. d. 16.5 2021

 Silkeborg, Cirkuspladsen på Kastaniehøjvej ons. d. 19.5 – søn. d. 23.5 2021

Viborg, Cirkuspladsen på Fabrikvej ons. d. 26.5 – søn. d. 30.5 2021

 Aalborg, Fjordmarken    ons. d. 2.6 – søn. d. 6.6 2021

 Aarhus, Tangkrogen    ons. d. 9.6 – søn. d. 4.7 2021

 Vejle, Cirkuspladsen på Vestre Engvej ons. d. 7.7 – søn. d. 11.7 2021

 Svendborg, Christiansminde   ons. d. 14.7 – søn. d. 25.7 2021

 Nykøbing Sjælland, Boldbanen ons. d. 28.7 – søn. d. 1.8 2021

Charlottenlund, Charlottenlund Fort ons. d. 4.8 – søn. d. 29.8 2021

 Odense, Dyrskuepladsen   ons. d. 1.9 – søn. d. 12.9 2021