Ligemeget hvor meget og hvor arabiske kvinder var i front under oprørene mod de gamle styrer i Mellemøsten, er de blevet snydt for frugterne af deres indsats. Fra at være andenklasses borgere er det gået tilbage selv i lande, hvor det lykkedes folkemængderne at vælte forhadte og undertrykkende regimer.
Kvinder interviewet overalt i regionen er dybt pessimistiske, de frygter at miste flere rettigheder, økonomien omkring dem kollapser og stigende vold truer samfundene. Observationerne kommer fra Moha Ennaji, der er en marokkansk professor i kultur- og lighedsstudier samt præsident for sit lands internationale institut for sprog og kultur i Fez.
Politisk repræsentation
Efter det arabiske forår er kvindernes repræsentation i parlamenter og regeringer i bedste fald begrænset eller ikke-eksisterende. Islamitiske regeringer arbejder på at begrænse kvindernes muligheder som for eksempel i Egypten at forbyde en kvinde som landets leder.
I Marokko var der før forandringerne 8 kvinder i regeringen, men nu er der kun en eneste, skriver Moha Ennaji. Den islamitiske kontrollerede regering har sænket aldersgrænsen for giftemål for piger fra 18 til 16 trods kvinders protester.
I Tunesien blev der godt nok indvalgt 49 kvinder til den grundlovgivende forsamling i 2011, men næsten uden udtagelse var de alle konservative islamister, der ser de hellige skrifter som fundament for landets lovgivning. Den nyligen myrdede oppositonsleder Chokri Belaid var mange kvinders håb.
Konservative kræfter
Professoren skriver i et indlæg i Project-Syndicate, at de konservative kræfter i flere muslimske lande retter deres undertrykkelse specielt imod kritiske kvinder. Ændringerne i de arabiske samfund, selv i det ret moderniserede Tunesien betyder, at kvinder på universiteterne bliver chikanerede og nu skal bære Hijab.
Der har været adskillige tilfælde at særdeles grove overgreb som tortur og voldtægt på protesterende kvinder begået af islamitiske militsmedlemmer. I Yemen har landets ledelse opfordret mænd til at “tæmme” kvinderne. Og sådan er billedet i hele regionen, forklarer han.
Springet baglæns
Frustrationen over kvinders tilbageskridt udtrykkes utvetydigt af Hoda Badran, leder af Egyptens feministorganisation. Forandringerne upåagtet, kvinder anses stadig for mindreværdige. I Tunesien måtte kvinder se massedemonstrationer imod kvindelige professorer, der ikke brugte slør, mens mændene råbte på at kvinderne skulle tilbage til køkkenet, hvor de hører hjemme.
I Egypten ser det udsigterne endnu værre ud, mener hun. Ved sidste parlamentsvalg blev kvinder inkluderet på valglisterne, men partierne placerede dem nederst og uden reelle chance for valg. Kun 9 blev valgt. Godt nok blev parlamentet suspenderet, men faktisk modtog det et lovforslag fra medlemmer, der skulle nedsætte giftemålsalderen for piger fra 18 til 12 år.
Hoda Badran ser ingen gode muligheder for kvinder i et endnu mere muslimsk domineret egyptisk samfund. I dag er landet styret af politikere fra Det Muslimske Broderskab. Hun frygter kommende lovgivning, der kan gøre flerkoneri til reglen snarere end undtagelsen, introduktion af tvungen påklædning og begrænsninger i kvinders lige ret til skilsmisse. Hun efterlyser samarbejde i oppositionen for at få det liberale styre, som de protesterende i landet ønskede.