Når kvinder går ud på det kommercielle arbejdsmarked, er deres eneste chance for at tjene en løn ofte at finde et job som hushjælp. Faggruppen udgør globalt 3,5 procent af alle kvinde-job. Generelt set er lønnen meget lav, arbejdstiden er lang, der er ingen sikkerhed for fritid eller hviledage.
Utalte millioner har begrænset frihed til at forlade deres arbejdsplads. Kvinderne er sårbare overfor fysisk, mentalt og seksuelt misbrug. Arbejdere som hushjælp bliver ofte udnyttede, fordi der ikke findes regler for deres arbejde. Diskriminationen følger ofte køn, race og måske kasteforhold.
Ny rapport
For første gang har FNs international arbejdsorganisation, ILO, forsøgt at tælle antallet af mennesker, der arbejder i private hjem og studeret deres vilkår. Man er nået frem til, at der er 52,6 millioner, der arbejder for andre end deres egen familie.
Faggruppen er overvældende kvindelig, selv om 20 procent er mænd med job som gartnere, chauffører og tjenestefolk. I visse regioner som Mellemøsten handler det om hver femte og i Latinamerika/Caribien hver sjette kvinde med lønarbejde.
ILO har analyseret statistikker fra 117 lande og territorier. Antallet i denne faggruppe er lige så stor som den samlede arbejdsstyrke i lande som Nigeria, Mexico og Vietnam. Siden 1995 er antallet steget med 19 millioner mennesker.
Tallene er konservativt sat, fordi faggruppen sjældent figurerer i landes officielle statistikker. Ydermere anslås det, at over 7 millioner børn under 15 arbejder i private husholdninger.
Ingen regler
Indtil 2011 har denne gruppe arbejdere været udenfor konventioner om arbejdsforhold. Trods deres enorme antal lever og fungerer disse millioner arbejdere ofte skjult bag lukkede døre. Nogle lande er i færd med at tage hånd om husarbejderes vilkår efter introdutionen af ILO-anbefalinger.
ILO opgør, at kun 10 procent af faggruppen er reguleret af regler for arbejdsmarkedet i lighed med andre som for eksempel industriarbejdere. En tredjedel af dem er fuldstændig udelukket fra enhver regel. Det betyder, at millioner arbejder i gråzoner uden mindsteløn, arbejdstid eller regler for barsel.
De fleste lande i Asien og Mellemøsten har ingen form for beskyttelse af folk, der arbejder i huset, og der er ingen sikkerhed for lige behandling. Modsat har en række industrilande samt nationer i Afrika og Latinamerika/Caribien indført regler for dette arbejdsmarked. Eksempelvis har Singapore netop indført garanti for en ugentlig fridag.
Svag faggruppe
Mennesker, der søger arbejde i private husholdninger, er i en svag forhandlingssituation. Ofte er de unge, har ingen særlige færdigheder eller uddannelse, og de har ingen mulighed for at organisere sig fagligt. Resultatet uden officielle normer er dårlige forhold.
Næsten halvdelen af faggruppen er ikke beskyttet af love om mindsteløn. Det er særdeles almindeligt, at de bliver trukket i løn for kost og logi af deres arbejdsgiver, fordi de bor på arbejdspladsen. Et land som Namibia har nu indført regler for disse forhold.
Arbejdere i private husholdninger nyder i få lande beskyttelse, når de er gravide; hverken i form af betaling, forsikring eller barselsfrihed. Brasilien har i henhold til ILO vist, at det er muligt at inkludere husarbejdere i samfundets sociale services.
Latinamerika
Den allertætteste forekomst af husarbejdere er i Latinamerika, hvor 19,5 millioner arbejder i huset. Af dem er 90 procent kvinder, forklarer ILO fra den region. Faggruppen består af mennesker i alderen mellem 30 og 50. For unge kvinder mellem 15 og 24 udgør husligt arbejde næsten 10 procent af alle jobmuligheder i samfundet. Omend de er svært at måles, mener ILO at der er 2 millioner børnearbejdere på dette marked.
At have hjælp i huset er ganske almindeligt i Latinamerika. I henhold til ILO drejer det sig om 10-15 procent af alle husholdninger, der henter fast hjælp udefra. Regionen, der har sin egen rapport, synes at være mest avanceret i at sikre rettigheder til husligt arbejdende. Alligevel har indtil nu kun fem lande, Uruguay, Nicaragua, Bolivia, Paraguay og Colombia, ratificeret ILO-konventionerne fra 2011.
En opsummering på video af analysens resultater af ILOs Manuel Oelz.