Da en 54-årig kvinde ankom til Danmark i weekenden, havde hun ikke kun pakket tøj i sine kufferter. Kvinden er sigtet for også at have haft flere kilo kokain med sig i sine tasker.
Mandag eftermiddag er hun blevet varetægtsfængslet i 24 dage i et grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Kvinden, der er tysk statsborger, er sigtet for at have smuglet to kilo kokain ind i Danmark. Hun blev anholdt i Københavns Lufthavn søndag.
Indsmuglingen skete ifølge sigtelsen klokken 14.20 ved Toldslusen i Terminal 3 i lufthavnen. Kvinden er sigtet efter straffelovens paragraf 191 for at have smuglet narkoen ind med henblik på videreoverdragelse.
Den tyske kvinde, der nægter sig skyldig, havde gemt kokainen i to rygsække.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og det er derfor sparsomt med oplysninger om sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.