Ingen benskinner til lille Thomas, så han kan lære at gå - ikke mens han er i voksealderen. Samtidig kan Trine kun få en voksenkørestol, selvom hun bare er syv år. Det er bare to eksempler på kommunale beslutninger, som har invaliderende og livslange konsekvenser for handicappede børn.

Erfaringer fra en satspuljeundersøgelser af børnehandicapområdet i Region Hovedstaden viser nemlig, at handicappede børn i mange tilfælde hverken får den rette træning, behandling eller hjælpemidler.

Det har store konsekvenser for børnene, fortæller projektleder bag undersøgelsen Marianne Engberg.

- Vi har f.eks. set børn, der ikke har fået ben-kapsler, der skal lære dem at gå. Det betyder, at de oftere har brug for operationer og ender i kørestol, siger hun til Newspaq.

Ansvaret for den mangelfulde behandling ligger hos kommunerne.

De har nemlig den fulde myndighed til at beslutte, hvilke tilbud børnene skal have. I mange tilfælde går de beslutninger helt imod, hvad børneafdelinger og sundhedsfagligt personale anbefaler.

Ligesom da en syvårig pige fik bevilget en voksenkørestol, trods protester fra forældre og specialinstitution. Kommunens begrundelse? "Så kan hun jo vokse i stolen".

- Det er fuldstændig fagligt uforsvarligt, siger Marianne Engberg.

- Enhver kan jo sige sig selv, at syv-årig pige aldrig vil kunne sidde oprejst i en voksenkørestol, så hun får nogle fysiske gener af det, siger hun.

I værste fald kan den manglende hjælp ende i smertefulde operationer, som kunne have være undgået.

Overlæge på børneneurologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Niels Illum, er bekendt med problemet.

- Hvis ikke børn med f.eks. cerebral parese-tilstande, muskelsygdomme eller andre problemer med bevægeapparatet får den hjælp, de har behov for, så ender det ihvertfald med operationer og fysiske komplikationer, siger han til Newspaq.

Kommunerne har i den sidste tid mødt stærk kritik, blandt andet på grund af manglende behandling af patienter med hjerneskade. Her lød klagen især på manglende specialisering.

Ifølge Marianne Engberg handler også fejlbehandlingen af de handicappede børn både om økonomi og specialisering. Der er simpelthen for få handicappede børn til, at kommunerne magter specialiseringsopgaven hver for sig.

Derfor anbefaler hun da også, at kommunerne begynder at samarbejde på tværs for at sikre den nødvendige kvalitet i behandlingen.

I Danske Handicaporganisationer er man enig i, at kommunerne må slå kræfterne sammen, hvis de skal sikre kvaliteten på området.

- Vi vil have, at der skal være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag, for at man kan tage sig af det her på en ordentlig måde, så vi kan undgå, at børn får negative konsekvenser af manglende eller forkert behandling, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad til Newspaq.

Marianne Engberg er sikker på, at det i sidste ende vil kunne betale sig, at få effektiviseret området gennem samarbejde. Prisen for at lade være er for stor - både for kommunerne og for de handicappede børn.

- Hvis ikke man gør det, så er der en stor risiko for, at de her børn er plejekrævende hele livet. De får ikke den selvhjulpenhed, som de kunne have haft, hvis de havde fået den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, siger hun.