- Jeg tudede hele vejen hjem fra arbejde. Jeg kunne bare ikke overskue det.
Sådan fortæller Bodil Andersen om den dag for knap fire år siden, hvor hun blev sygemeldt med stress fra sit arbejde som pædagog i en børnehave i Hjørring i Nordjylland.
Den 61-årige pædagog kom tilbage på job efter sin tre måneder lange sygemelding. Den mulighed er det dog ikke sikkert, hendes kolleger i kommunen får, hvis de i fremtiden havner i samme situation.
Borgmesteren i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), overvejer nemlig at fyre langtidssyge pædagoger for at få budgetterne til at hænge sammen.
"En af forældrene sagde halvt i spøg, at det forhåbentligt var en joke, at der ikke kom flere pædagoger."
Men i stedet bør han se på, om det er pædagogernes arbejdsmiljø, der gør dem syge, lyder det fra pædagogernes fagforbund BUPL.
Når planlægningen vælter
Det kan Bodil Andersen snakke med om.
Ud over at hun selv har været sygemeldt med stress, hører hun som tillidsrepræsentant flere kolleger tale om, hvordan det påvirker dem at være alt for få voksne til alt for mange børn.
- Man vil så gerne gøre sit bedste, men man kan bare ikke nå det. Man kan se, at der er børn, som ikke får den hjælp, de gerne vil have. Så ender man med en følelse af utilstrækkelighed, fortæller Bodil Andersen til Avisen.dk.
I de 25 år, hun har arbejdet som pædagog, er det kun gået den forkerte vej med normeringerne.
"Så ville hun stå alene om eftermiddagen med 40-45 børn sammen med en helt nyansat pædagogmedhjælper."
Det betyder et konstant arbejdspres, hvor pædagogerne hele tiden må forsøge at brandslukke og slå knuder på sig selv for at få det hele til at gå op. Når bemandingen i forvejen er skrabet, skal der kun en ekstra influenzasygemelding til for at vælte hele planlægningen, og det stresser de ansatte.
Går hjem fra job med en knude i maven
For eksempel siger vagtplanen, at en pædagog møder ind klokken halv syv og står for at åbne børnehaven, hvor der går cirka 50 børn. Pædagog nummer to og tre møder klokken syv og halv otte, og den sene vagt starter klokken ni.
- Men forleden vidste vi på forhånd, at ham, der skulle møde klokken syv, var syg. Pludselig kom der også en sygemelding fra den næste, der skulle møde. Det betød, at hende, der mødte halv syv var helt alene indtil klokken ni og skulle tage imod 35 børn, lave morgenmad til dem, og samtidig forsøge at ringe til en vikar, som ikke tog telefonen, siger Bodil Andersen, og fortsætter:
- Den pædagog fortalte mig, at hun gik hjem med en knude i maven. Hun vidste, at næste gang hun skulle på arbejde, ville der stadig manglede en, og så ville hun stå alene om eftermiddagen med 40-45 børn sammen med en helt nyansat pædagogmedhjælper. Hvis det så bare var en enkelt dag ind imellem, der var sådan, men når det er hver uge, så bliver det hårdt, også psykisk. Vi har også små børn, der skal sove til middag og skiftes, og selvom vi gør vores bedste, så er der nogle børn, som kommer lidt i klemme.
Forælder: Skal jeg blive og hjælpe?
Den erfarne pædagog husker en morgen for nyligt, hvor hun fra halv syv til otte selv var alene med 35 børn, en telefon, der kimede, og forældre, der afleverede.
"Man føler sig som en gårdvagt"
- En af forældrene sagde halvt i spøg, at det forhåbentligt var en joke at jeg var helt alene, og spurgte, "Skal jeg blive og hjælpe dig?" De kan godt se, at der mangler hænder, og det bekymrer dem.
Gårdvagt
Selv når der ikke er sygemeldinger, oplever Bodil Andersen og hendes kolleger at stå alene med mange børn.
Over middag kommer børnene ofte ud at lege, og det er også på det tidspunkt, at møder, samtaler og frokostpauser er nødt til at ligge. Derfor sker det ofte, at en enkelt pædagog er alene med 40-45 børn, som tumler rundt på den store legeplads.
- Man er nødt til at holde øje, for der opstår konflikter mellem børnene, som man skal være på forkant med. Så er der måske et barn, der har tisset i bukserne, det sender man ind til dem, der holder pause. Der er børn, som spørger, om man vil skubbe dem på gyngen, men man siger nej, for man er nødt til at have overblik. Man siger nej rigtig mange gange, og det er svært, for man vil så gerne give den opmærksomhed og det nærvær, de vil have. Man føler sig som en gårdvagt, siger Bodil Andersen.
Borgmester: Vi er presset økonomisk
Bodil Andersen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis kommunen vil presse sygemeldte til at komme hurtigere tilbage eller afskedige dem.
- Jeg har oplevet en kollega, som kom alt for hurtigt tilbage, efter hun gik ned med stress. Hun skulle starte med kun at være her i få timer og blive hjulpet i gang stille og roligt, men fordi vores hverdag er så presset, er det bare ikke en mulighed, så hun endte med at stå midt i suppedasen igen med det samme, fortæller hun.
Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), som har luftet forslaget om hurtigere at afskedige langtidssygemeldte, mener omvendt, at det vil give mere luft i budgettet, så der bliver råd til flere hænder i institutionerne.
Forslaget udsprang af en helt konkret situation, hvor to langtidssygemeldinger væltede budgettet i en lille institution i kommunen. I det tilfælde skyldtes sygemeldingerne ikke stress eller arbejdsmiljø, understreger borgmesteren.
Kommunen er økonomisk trængt på grund af den demografiske sammensætning og måden, pengene udlignes mellem kommunerne. Samtidig forhindrer staten kommunerne i at sætte skatten op, forklarer han.