Jane Hartz er så svækket af flere års kræftsygdom og kemoterapi, at hun har svært ved at trække vejret, blot hun går de fem meter fra sofabordet til køkkenet.
Alligevel mente Frederikssund Kommune, at den 56-årige kvinde var rask nok til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor stoppede kommunen i november 2015 Jane Hartzs sygedagpenge, så hun i syv måneder røg helt ud af systemet uden ret til hverken ydelse eller hjælp. Først da Ankestyrelsen afgjorde, at kommunen havde stoppet sygedagpengene på et for tyndt grundlag, skete der noget.
- Vi følte os så magtesløse. Jeg blev simpelthen smidt ud af systemet, siger Jane Hartz til Avisen.dk.
Svært at leve af én indtægt
Jane Hartz er ikke den eneste, som er havnet i det hul i systemet.
Ifølge fagforbundet FOA er der alene blandt FOA's medlemmer 143 personer, som står helt uden forsørgelse året efter de var på sygedagpenge - for eksempel fordi de er for syge til at arbejde, men ifølge kommunerne for raske til at få sygedagpenge. Har man samtidig en arbejdende ægtefælle eller en opsparing, kan man heller ikke få kontanthjælp.
Sådan var situationen også for Jane Hartz fra november 2015 og indtil for få dage siden. I den periode gik hun i uvished og uden sygedagpenge. Hun er ikke berettiget til kontanthjælp, men måtte blive forsørget af sin mand, Johnny Jensen.
- Vi er voldsomt påvirket økonomisk af et miste en hel indtægt. Vi gik fra at have det godt til økonomisk til at have det rigtigt surt, og det påvirker os også psykisk. Det er svært at leve af kun én indtægt, blandt andet fordi vi begge får medicin, som ikke er billig, siger Johnny Jensen til Avisen.dk.
- Det har bestemt ikke været sjovt. Vi har nogle måneder måttet springe en regning over, fordi vi ikke havde råd, siger Jane Hartz.
Usikkerheden, bekymringerne og kampen mod kommunen har desuden forværret Jane Hartz' helbred og psykiske tilstand, føler hun.
Kommunen: For rask til sygedagpenge
Før hun blev syg, arbejdede Jane Hartz som pædagogmedhjælper, og hun har også tidligere arbejdet som taxachauffør, rengøringsassistent og butiksassistent. I 2012 fik hun konstateret brystkræft, og i 2014 vendte det tilbage. Siden har det bredt sig til hele brystkassen og lungerne, og hun har også fået konstateret celleforandringer i underlivet.
I efteråret 2015 var kræften ikke direkte i udbrud, men Jane Hartz' krop var generelt svækket og smertende på grund af kræften og kemoterapien.
Hendes arme og skuldre hæver op, hun har følelsesforstyrrelser i fingrene så hun ikke engang kan holde på en gryde uden at tabe den - og så meget vand i lungerne, at hun har svært ved at trække vejret.
Jane Hartz vil gerne arbejde igen, men har svært ved at se, hvilket job hun kan holde til. Hun bad derfor i november kommunen om at komme i arbejdsprøvning eller ressourceforløb for at få afklaret arbejdsevnen og måske blive visiteret til et fleksjob - men det afviste kommunen. Jobcentret mente nemlig, at Jane Hartz var rask nok til at blive selvforsørgende, og at hun kunne passe et almindeligt job, blot hun fik nogle skånebehov imødekommet.
Derfor endte Jane Hartz uden for systemet som andre ledige, der ikke er berettiget til kontanthjælp.
"Det var som at snakke ind i en dør"
Kommunens vurdering var baseret på en prognose fra Jane Hartz' læge, som lå nogle måneder tilbage, og på et udredningsforløb på et rehabiliteringscenter, hvor Jane Hartz skulle møde op ti timer om ugen i fire uger for blandt andet at skrive jobansøgninger og lave gymnastik.
- Jeg spurgte på jobcenteret, hvordan de ud fra det kan vurdere, at et menneske kan holde til at arbejde fuld tid. Men de fejede mig fuldstændig af bordet og sagde, at det skam var professionelle folk. Vi følte virkelig, at de snakkede ned til os og slet ikke ville lytte. Jeg gik fra det møde med en sur, bitter smag i munden, fortæller Johnny Jensen, som selv så, hvor udmattet hustruen blev blot af at deltage i forløbet på 10 timer om ugen.
- Jeg så i hverdagen, hvordan hun ingenting kunne. Men det virkede, som om de slet ikke hørte, hvad vi sagde. Det var som at snakke ind i en dør. Vi følte, at de talte til os, som om vi var dumme, fortsætter han.
- De virkede ligeglade. Jeg spurgte, om jeg ikke kunne komme i endnu et afklaringsforløb eller arbejdsprøvning. Men uanset hvad jeg foreslog, kunne det ikke lade sig gøre, siger Jane Hartz.
Hun føler også, at de ting hun blev spurgt om i rehabiliteringsforløbet blev brugt imod hende til at bevise, at hun ikke var syg nok til at få sygedagpenge. Blandt andet blev hun spurgt til, hvilke jobønsker, hun havde, hvis hun ikke var syg - men det er jo ikke realistiske jobmuligheder, som hendes helbred er nu, bemærker Jane Hartz.
Ankestyrelsen til kommunen: Grundlaget var for tyndt
Kommunen stoppede sygedagpengene i november 2015, men i maj 2016 afgjorde Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse var ugyldig. Kommunen har ikke undersøgt Jane Hartz' helbred grundigt nok til at afgøre, om hun er for rask til at være på sygedagpenge, lyder begrundelsen fra Ankestyrelsen. Blandt andet burde kommunen have indhentet nyere oplysninger fra Jane Hartz' egen læge og det hospital, hvor hun har været i behandling og genoptræning.
Men fra Ankestyrelsens afgørelse gik der yderligere næsten en måned, før Jane Hartz fik besked fra kommunen om, at sagen nu bliver genoptaget. Ud over en mail til Jane Hartz' søster, som bekræftede, at søsteren havde fået fuldmagt i sagen, hørte familien intet, fortæller de.
- Det var frustrerende. Vi følte jo, at der ikke skete noget i sagen på trods af Ankestyrelsens afgørelse, siger Johnny Jensen.
Frustrationen skyldes ikke mindst oplevelsen af, at hans kone stadig var smidt helt ud af systemet.
- Hun kunne slet ikke få noget hjælp overhovedet. Det var som om hun slet ikke eksisterede på Danmarks-kortet. Det var meget grotest og absurd, siger Johnny Jensen.
Syge er ikke velkomne i samfundet
Sidst i juni gav kommunen dog besked om, at den nu er ved at indhente yderligere oplysninger, og for få dage siden, efter Avisen.dk var gået ind i sagen, fik Jane Hartz at vide, at kommunen har ændret afgørelsen, så hun nu får sygedagpengene igen med tilbagevirkende kraft.
- Vi er meget lettede. Så er der alligevel lidt retfærdighed til, siger Jane Hartz.
Hun har dog svært ved at forstå, hvorfor parret skulle tilbringe syv måneder med usikkerhed, frustration og dårlig økonomi oven i en i forvejen svær situation med bekymringer om helbredet og fremtiden.
- Vi har aldrig været en byrde for samfundet, og har altid været i fagforening og så videre. Men nu føler vi os virkelig trådt på af velfærdssamfundet. Vi føler, at hvis du er syg, så er du ikke velkommen i samfundet, siger Johnny Jensen.
For nyligt har Jane Hartz fået besked fra lægen om, at hendes kræftsygdom er i udbrud igen, og at det denne gang er uhelbredeligt. Hun har sandsynligvis højest fem år tilbage.
Parret håber derfor, at der kan komme lidt ro på den økonomiske situation nu, så de ikke behøver bekymre sig om det oveni.
Kommunen: Sagen har ikke ligget stille
Frederikssund Kommune har i et skriftligt svar gjort opmærksom på, at Jane Hartz' sag ikke har ligget stille i juni måned. Efter Ankestyrelsens afgørelse har kommunen været i gang med at indhente oplysninger fra blandt andet Jane Hartz' egen læge og onkologisk afdeling.
"Hvornår en sag er tilstrækkelig belyst beror på et skøn, og Ankestyrelsen har med sin afgørelse anlagt et andet skøn. Ankestyrelsen finder, at kommunens afgørelsesgrundlag bør suppleres med yderligere lægelige oplysninger, og Jobcentret har umiddelbart efter Ankestyrelsens henvendelse bedt om at få disse oplysninger tilsendt," skriver kommunen om Ankestyrelsens dom.
Kommunen gør desuden opmærksom på, at Jane Hartz' ændrede helbredssituation også spiller ind.
Læs hele kommunens svar her.