De mange beboere fra Kolding, der er blevet evakueret, kommer ikke hjem foreløbigt. Det siger politikommisær Lars Christian Thomsen fra Kolding Politi. Tankbilen med den farlige gas ethylen brænder stadig, og man vil ikke prøve at slukke den.
Tankbilen brød i brand i går ved 14.00-tiden, og man evakuerede hurtigt beboerne i området. Først håbede man, at branden ville være slukket i løbet af natten, men gassen siver stadig, og det får den lov til. Branden kan ikke slukkes, og der er formentlig gas til mange timers brand endnu.
De evakuerede gader er: Østervej, Tingsted Have, Brogårds Have, Taksvej, Højgårds Have, og Esbjergvej mellem Kobbervej og Platinvej.