Forældre guider sikkert deres børn fra folkeskole til gymnasium, mens iveren efter at vise vej til en erhvervsskole er mere sjælden. Ikke mindst i hovedstadsområdet, hvor mor og far ved mindst om de mange håndværkeruddannelser sammenlignet med forældre i Nordjylland. 

Det viser en undersøgelse blandt 520 forældre, som mediebureauet IUM og IPG Mediebrands har foretaget for Den Regionale Ungeenhed, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Erhvervsskolen Nordsjælland.

I hovedstaden erklærer 69 procent af forældre i undersøgelsen, at de 'ved mindst' om erhvervsuddannelserne, mens det samme 'kun' gør sig gældende for 55 procent af de nordjyske mødre og fædre.

Læs også:

"Du kan ikke sidde nede bagved og drikke kakao som i gymnasiet"

Omvendt erklærer langt de fleste forældre i københavnsområdet, 81 procent, at de 'ved mest' om de gymnasiale uddannelser. I Nordjylland svarer 74 procent af forældrene, at de 'ved mest' om, hvad gymnasiet byder på.  

Et stort flertal på 89 procent af forældrene oplever, at børnene lytter til deres råd, og det har så ført til, at langt de fleste således er gået fra folkeskolen til gymnasiet. Især i hovedstadsområdet, hvor der ellers er udsigt til stor mangel på faglært arbejdskraft.

Familie spiller rolle

Projektleder i Den Regionale Ungeenhed Kira Gilling Hansen ser flere mulige forklaringer på de forskellige uddannelsesdrømme:

- Der er ingen tvivl om, at forskellige uddannelsestraditioner i den enkelte familie spiller en rolle for de unges valg af uddannelse. Hvem har de som rollemodeller? Har forældrene en erhvervsuddannelse, eller er de embedsmænd, siger Kira Gilling Hansen.

Læs også:

Forældre, lærere og ledere: Flere elever skal i 10. klasse

Netop i disse dage søger tusinder af folkeskoleelever ind på en ungdomsuddannelse. Kira Gilling Hansen krydser fingre for, at flere vil vælge erhvervsuddannelse. 

- Jeg har en god mavefornemmelse og tror, at vi vil se en lille stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne, siger Kira Gilling Hansen, der er tovholder på den landsdækkende kampagne 'ditbarnsfremtid.dk,' hvis formål at give forældre mere viden om erhvervsuddannelserne. 

- Med kampagnen har vi sat nye historier om erhvervsuddannelserne i gang. Vi har prøvet at gøre forældrene nysgerrige på uddannelserne, for vi ved, at mor og fars råd har stor betydning for, hvad teenageren vælger, siger Kira Gilling Hansen.

Kender ikke muligheder

I 2016 valgte 74 procent af de elever, der forlod folkeskolen, at fortsætte i gymnasiet, mens blot 18 procent foretrak en erhvervsuddannelse. I Region Hovedstaden var interessen for at blive håndværker mest lunken med en søgning fra blot 14 procent. Nordjylland præsterede med 22 procent den største andel af unge, der valgte en erhvervsuddannelse sidste år. 

Forældrene er ofte slet ikke klar over, hvilke muligheder, erhvervsuddannelserne byder på, oplever Kira Gilling Hansen:

- Forældre tror, at de 'låser' deres børn, hvis de vælger at blive murer eller VVS'er. De kender ikke mulighederne for videreuddannelse, og jeg tror heller ikke, alle forældre er klar over, at der er stor mobilitet på tværs af og inden for flere brancher. Eller mulighed for at arbejde i udlandet, siger Kira Gilling Hansen.

Læs også:

Tilbage på sporet: Nu vil DSB tage kontorelever

På Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet er lektor Arnt Louw enig i, at mor og fars anbefalinger er 'nøglen' til, hvilken uddannelse familiens teenagere vælger. Udfordringen er at ramme de unge med en vedkommende historie.

- Gymnasiet har en stærk historie, mens erhvervsuddannelserne er som en sort boks. Eller i bedste fald en broget boks. At tale om mangel på faglært arbejdskraft rykker slet ikke de unge. Det øger heller ikke søgningen, hvis mor og far taler om, at det er hårdt at være kok, siger Arnt Louw.

Han er optaget af, at skolerne får skabt de rette læringsmiljøer:  

- Det handler ikke om fredagsbarer og fester som i gymnasiet, men om et miljø, hvor eleverne føler sig velkomne og oplever, at de en del af et fagligt fælleskab, mener Arnt Louw.

Læs også:

Betonarbejderen Morten: "Hvorfor er det dannelse at kende Grundtvig, men ikke at rense en vandlås?"