Om fem år bør Danmark have begrænset sin udledning af drivhusgassen CO2 med mellem 50 og 54 procent - målt i forhold til 1990, som er FN's basisår.
Sådan lyder anbefalingen til regeringen i en rapport fra de sagkyndige i det uafhængige rådgivende organ Klimarådet.
- De 54 procent ligger på en ret linje, hvis man skal nå fra i dag og til 70 procents reduktion i 2030. Det er ambitiøst og vil koste en masse.
- Den gode nyhed er, at vi har muligheden for at anvise en vej i dag, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, mandag på et pressemøde.
Netop spørgsmålet om et klart formuleret delmål på vejen mod 70 procents reduktion i 2030 var en hård knast under forhandlingerne før jul om klimaloven. Loven skal i 2020 skal udmøntes i en klimahandlingsplan.
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) havde gerne set, at klimaloven ikke indeholder 2025-delmål. Men delmål var et krav fra de øvrige partier i rød blok.
I de første 30 år siden 1990 skønnes Danmark at have skåret 38 procent af udslippet. Dermed skal næsten halvdelen af opgaven løses i de næste 10 år.
Det påpeger Klimarådet i en ny rapport, "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion".
I Klimarådets delmål - de mellem 50 og 54 procent i 2025 - er der et spænd. Det skyldes, at virkemidlerne skal vedtages år i forvejen. For det tager tid, inden de virker.
- Der er ikke så meget klimapolitik i banken, som man kan trække på. Derfor har vi sagt, at de 50 procent er minimum. Der kan man stadig forsvare det, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
En række initiativer kan dog vedtages og sættes i gang med det samme i form af en akutpakke, lyder det fra rådet.
- Vi mener, at vi skal handle med det samme, og vi skal have hele samfundet med, både borgere og erhvervslivet, siger Peter Møllgaard.
Elvarmeafgiften bør sænkes, udbuddet af energiaftalens anden havmøllepark bør fremskyndes, bindingen af visse varmekunder til naturgas skal skrottes. Og endelig skal CO2-prisen justeres op, når embedsmændene laver samfundsøkonomiske regnestykker.
Det sidste vil gøre grøn energi mere konkurrencedygtig.
Hertil bør regeringen i en fart lave en plan, så der udrulles et landsdækkende net af ladestationer til elbiler.
Der skal også udarbejdes en strategi for opsamling og lagring af CO2 i undergrunden (kaldet CCS, Carbon Capture and Storage). Teknologien har været meget omstridt, men Klimarådet finder den nu uomgængelig.
Man bør desuden forberede en model for bedriftsregnskaber i landbruget. Formålet er, at erhvervet i lighed med resten af samfundet skal pålægges CO2-afgifter.
Det er den mest omkostningseffektive måde at styre og finansiere den grønne omstilling på, mener Klimarådet.
Endelig skal kulstop for el og fjernvarme fremrykkes fra 2030 til 2025. Og politikerne skal gøre klart, at der fra 2030 ikke længere sælges benzin- eller dieselbiler.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.