Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen, finder det stærkt problematisk, hvis staten skal blande sig på institutionsniveau i kommunerne.
Kommunernes Landsforening (KL) anerkender intentionen om at ville bekæmpe ghettoer og parallelsamfund, men det strider imod princippet om det kommunale selvstyre, og at det er de folkevalgte politikere i kommunalbestyrelsen, der tager de politiske beslutninger.
- Man begynder at spille kommunerne over i hænderne på embedsmændene, og kommunalbestyrelserne bliver sat i en for defensiv rolle, hvor de skal forsvare og begrunde forslag, der er kommet fra embedsmænd, siger Thomas Kastrup-Larsen, der også er borgmester i Aalborg Kommune for Socialdemokratiet, til Avisen.dk.
Reaktionen kommer, efter regeringen i formiddag fremlagde sit ghetto-udspil, hvor et af forslagene handler om, at staten udpeger tre ghetto-repræsentanter med særlige kompetencer, der kan fremsætte konkrete forslag til kommunalbestyrelsen. Hvis der bliver fremsat et sådan forslag, skal kommunalbestyrelsen behandle forslaget efter et følg eller forklar-princip.
- De tre eksperter er i modsætning til kommunalbestyrelsens medlemmer uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre, siger Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse fra KL.
Kommunalpolitikerne kender kommunen
En anden del af problematikken bygger også på, at det er de valgte i kommunalbestyrelsen, der har føling med lokalsamfundet og ved, hvilke problemer der er i kommunen, og hvordan de skal løses.
- De bedste løsninger findes lokalt i samarbejde med den befolkning og de boligforeninger, der er. Det er den måde, vi arbejder på til daglig i kommunerne. At tro, at mere centralisering og statslig styring er vejen frem, vil man opleve markante reaktioner på, siger Thomas Kastrup-Larsen til Avisen.dk.
Han håber, at man inde på Christiansborg er parate til at lytte til dem ude i kommunerne, der rent faktisk arbejder med de problemstillinger til daglig.
- Overordnet set må man sige, at den tilgang, der er fra regeringens side i det her ghetto-udspil om, at man vil opdele folkeskoler, splitte boligområder osv., er en meget autoritær måde at angribe byudvikling på, og det at udvikle kommuner og byområder på. Det er stærkt bekymrende. Jeg tror, der er meget mere vundet ved at investere i mennesker og bydele og få folk med sig i stedet for at straffe sig ud af det.
Giver ikke yderligere incitament
KL er også skeptiske over for andre dele af regeringens ghetto-udspil. Et af disse er forslaget om at øremærke én milliard af allerede eksisterende kroner i kommunekasserne til blandt andet at belønne de kommuner, der får og opretholder ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i arbejde.
- Vi har alle incitamenter til at få vores borgere i arbejde, fordi de bidrager mere til samfundet, vi taber økonomisk på at have dem på overførselsindkomst, og der er en meget lav refusion for dem på overførselsindkomst, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Derfor vil forslaget ikke have en reel effekt. Det vil skabe yderligere bureakrati og afrapportering, som der skal bruges ressourcer og administration på. Thomas Kastrup-Larsen efterlyser et mere helhedsorienteret system, der tager fat i roden af de problemer, kommunerne står med.
Risiko for øget ulighed
Den ene milliard, der skal øremærkes til den såkaldte bonusordning, er ikke nye penge, som regeringen vil pumpe ind i kommunerne. Det er penge, der skal findes i kommunernes allerede stramme økonomi.
- Det værst tænkelige er jo, at de tager pengene ud af bloktilskuddet, og så vil det have en omfordelende konsekvens i Danmark, fordi der er nogle kommuner, der har mange med anden etnisk herkomst, mens andre har færre, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Det er endnu ikke meldt ud præcis hvilke områder, pengene skal tages fra. Hovedorganisationen FTF finder det stærkt problematisk og bekymrende, at pengene sandsynligvis skal tages fra anden velfærd i kommunerne.
- Den model kalder man populært at fodre hunden med dens egen hale. Pengene til denne her nye jobgevinst må nødvendigvis findes ved at skære ned på anden kommunal velfærd; det kommer til at gå ud over borgerne, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, i en pressemeddelelse til Ritzau.
Kommunernes økonomi er i forvejen stram, og derfor vil forslaget gå ud over budgetterne til skoler, børnehaver, plejecentre osv. Hvis man skal komme problemet til livs med at få ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i arbejde, skal der ske en menneskelig indsats på området, der kommer til at have en reel effekt.