Ud med murerskeen i stedet for at sidde på skolebænken.
Danske erhvervsuddannelser er verdensmestre i at uddanne specialiserede håndværkere.
Det mener kineserne, der i disse måneder er i gang med at kopiere den danske model for erhvervsuddannelser.
Både Undervisningsministeriet og landets arbejdsgivere har fået travlt med at svare på spørgsmål og rejse til Kina og dele ud af vores erfaringer.
"Kineserne har travlt med i øjeblikket at lære, hvad der er det bedste ved det danske lærlingesystem, så de kan kopiere det," siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Simon Neergaard-Holm.
Han forklarer, at kineserne håber, at kunne løfte uddannelsesniveauet i hele deres produktionssektor. På flere måder vil det styrke Kinas økonomi, der i øjeblikket hviler på den ufaglærte samlebåndsproduktion.
Søren Hansen, afdelingschef for erhvervsuddannelserne i Undervisningsministeriet er blev inviteret en tur til Kina sammen med blandt andre repræsentanter fra Holland og Østrig, som også har meget virksomhedsnære uddannelser.
"Kineserne har lige nu ørerne slået helt ud omkring vores unikke vekseluddannelsessystem, hvor eleverne kommer mere ud på virksomhederne, istedet for kun at gå på erhvervsskolerne."
Søren Hansen kender ingen konkrete detaljer omkring kinesernes planer, men på hans besøg fik han at vide, at de er ved at omstrukturere hele uddannelsessystemet.
"De kigger på hvilke europæiske lande som har vækst og høj uddannelse, og det er blandt andet lande med meget praktik," siger Søren Hansen, som forventer, at kineserne har en meget stærk vilje til at ændre deres system så arbejdsgiverne hurtigt får mere højtuddannet arbejdskraft.
Kinesernes plan er at booste deres økonomi ved at pumpe mængden af faglært arbejdskraft ud til arbejdsgiverne - Arbejdskraft som virksomhederne selv har 'formet' i praktikperioder, som i Danmark.
Det er en fordel for virksomhederne og for nationaløkonomien.
"Det danske erhvervsuddannelsessystem har den kæmpe fordel i forhold til andre landes, at dem der bliver færdige med uddannelsen får job meget hurtigt. Det giver en meget højere beskæftigelsesgrad i samfundet," siger Simon Neergaard-Holm.
En af grundene til at eleverne får job, er, at virksomhederne er med til at forme uddannelserne lige så meget som skolerne gør det.
Flere peger på, at kineserne ikke længere vil nøjes med at producere varer, som er udviklet og udtænkt i andre lande. De vil løfte uddannelsniveauet i hele landet, så de også kan specialisere sig og udvikle flere produkter fra bunden.
Lennart Damsbo Andersen (S) sidder i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og er formand for Foreningen af Produktionsskoler.
"I udlandet er det helt fjernt med så meget tid ude på en virksomhed. I Tyskland tager læreren en hel klasse på besøg i en virksomhed for at lære, hvordan man udfører arbejdet. I Danmark bliver lærlingen ét med virksomheden og har god tid til at lære," siger han.
Men der er et enkelt problem, som i øjeblikket er en stor hindring for Danmark, siger politikeren:
"Det er godt, at vi har et flot system, men lige nu mangler vi tusindvis af lærlingepladser. Derfor er det godt, at flere kommuner siger, at de vil stille lærlingekrav til entreprenører på byggeopgaver for eksempel," siger Lennart Damsbo Andersen.
Socialdemokraten bakkes op af arbejdsgiverne.
"Vi har jo en en achilleshæl i de mange manglende praktikpladser vi har i øjeblikket," siger Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Han mener dog, at spørgsmålet om for få praktikpladser kun er et spørgsmål om den dårlige økonomi Danmark har fået efter finanskrisen.