Vi har flere milliarder nerveceller eller neuroner i vores hjerner, der konstant sender signaler til hinanden.

Hjerneforskere kalder dette tætte, forgrenede vildnis af nerveceller for 'det neurale netværk'.
Nerveceller har travlt, når vi pusler med et matematisk problem, når vi går en tur og ser på træerne i parken, eller når vi taler med kæresten eller vennerne.

Læs mere hos Videnskab.dk: Dansk topforsker opdager mulig årsag til Alzheimer 

Store grupper af nerveceller kan sende signaler samtidigt og regelmæssigt; som en puls, der slår i takt i et bestemt tempo – en rytme.

Disse synkroniserede impulser i det neurale netværk kaldes for hjernebølger. Og de kraftigste hjernebølger, vi har, kaldes for gammabølger.

Det er disse bølger, forskerne bag et nyt studie manipulerede ved hjælp af lysbehandling af mus med tidlig Alzheimers sygdom. Resultaterne tog forskerne på sengen. Det skriver Videnskab.dk.

Sætte gang i gammabølgerne

Gammabølger holder et tempo på mellem 25 og 80 pulser per sekund, og denne type af hjerneaktivitet er knyttet til opfattelse, indsigt, opmærksomhed og hukommelse.

Forskere har observeret, at gammabølgerne kan blive forstyrret ved hjerneskade, skizofreni - og Alzheimers sygdom.

Læs mere hos Videnskab.dk: Får kvinder bedre hukommelse af sex?

Forskerne fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), der står bag det nye studie, observerede, at gammabølgerne pulserede langsommere i mus med tidlig Alzheimer.

Hvad hvis nu man kunne genoprette gammarytmen, spekulerede forskerne? Hvad ville der så ske?

Sendte gammapuls direkte ind i hjernen

Forskerne forsøgte først og lykkedes med at ændre gammarytmen ved at bore et hul i kraniet på musene og affyre 40 signaler per sekund; et hurtigt gammabølgetempo.

Noget overraskende fandt forskerne, at proteinet amyloid-beta, som kan give Alzheimers, var halveret i musene.

Ifølge Li-Huei Tsai, som er leder af Picower Institute for Learning and Memory og professor i neurovidenskab, var resultatet af eksperimentet en overraskelse for forskerne.

- Det er helt vildt, udtaler hun i et interview i podcasten Radiolab.

Rum med blinkende lys

Forskerne spekulerede efterfølgende på, om de kunne gøre det samme, men uden at bore hul ind til hjernen. Her kom de hurtigt frem til, at man gennem øjnene måske kunne stimulere hjernen.

De placerede i en time musene i et rum med LED-lamper, som blinkede 40 gange i sekundet; den samme frekvens som gammabølgerne.

Læs mere hos Videnskab.dk: Ni stærke risikofaktorer for Alzheimers 

Da de kom ud, målte forskerne mængden af amyloid-beta-protein, og til deres store overraskelse fandt de, at mængden også denne gang var halveret; ganske vist ikke i hippocampus, men i synscenteret bagerst i hjernen.

Men synscenteret er ikke det største problemområde påpeger en forsker fra Alzheimers Research UK i et interview med The Guardian.

- Det er muligt, at det at forandre hjernecellernes rytme kan være et mål for fremtidig behandling, men forskerne skal udforske, hvordan lysglimtene ikke bare kan reducere amyloid i de visuelle hjerneregioner, men også i de områder, som oftere bliver påvirket af Alzheimer, udtaler David Reynolds til The Guardian.

Andre historier på Videnskab.dk:

Menneskeforsøg med syfilis og stråling udviklede bioetikken 

Her vil tarmbakterier revolutionere behandling