Det er politisk forår i Myanmar og landets superstar Aung San Suu Kyi har rejst Europa tyndt for at blive hyldet for sin kamp for menneskerettigheder. Ingen har dog hørt hende nævne ordet Rohingya.
Sagen er, at i hendes land bor en muslimsk gruppe på 800.000, der end ikke har lov til at være statsborgere. Rohingya udsættes for systematiske overgreb. Nogle kalder dem verdens mest undertrykte folk.
Læser man de daglige beretninger fra Rohingya-landsbyer er deres forhold græsselige efter enhver standard. De kan ikke bevæge sig frit og deres landsbyer er lukket ned af sikkerhedsgrunde, og folk bliver arresteret, torturet og dræbt.
Gnisten
Den aktuelle eksplosion af vold indledtes efter en kvinde fra en etnisk buddhistisk folkegruppe kaldet Rakhine blev brutalt voldtaget og myrdet. Tre Rohingya mænd blev anklaget. En folkemængde af rakhinere angreb en bus, trak 10 tilfældige rohingyamænd ud og tævede dem til døde.
Uroen er fortsat i rakhine-hovedstaden Sittwe og adskillige er dræbt, mange huse sat i brand, og Myanmars militær er sat ind, rapporter blandt andet International Business Times. Rohingya befolkningen bor i rakhinernes traditionelle landområde.
Human Rights Watch rapportered først i juli, at Myanmars sikkerhedstyrker systematisk og brutalt går efter Rohingya-befolkningen. Der meldes om massearrestationer, drab, plyndringer i deres landsbyer.
Styret i Myanmar (det tidligere Burma) har efter årevis af væbnede konflikter med Karen rebeller indgået en våbenhvile, der formodes at skulle afslutte alle landets etniske stridigheder. Men rohingya er ikke anerkendt som en etnisk gruppe.
Ingen vil anerkende dem
Der er mange fordomme om Rohingya-folket i Myanmar. De sammenlignes med Europas romaer. Man kan end ikke blive enige om deres herkomst. Påstanden fra Myanmars side er, at de er nytilkomne og illegale bengalske indvandrere.
Etnologer mener snarere, at de stammer fra arabiske handelsfolk, der århundreder tilbage i tiden besejlede Det Indiske Ocean og blandede sig med indføde bengalere og rakhinere.
Da Burma, det nuværende Myanmar, blev selvstændigt fra britisk styre i 1947, anerkendte man ikke rohingya-folket som en etnisk gruppe, og i 1962 fik de frataget statsborgerskab.
Flygtninge
Mange rohingya flygter lige nu ad floderne til Bangladesh, men her er de heller ikke velkomne.
[pagebreak]Bangladesh har nok mennesker og anerkender ikke rohingya som deres folk. Man kalder derfor også rohingyaerne for bådflygtninge. I juni trak de 8 både med mest 300 kvinder og børn tilbage til Myanmars farvand.
Der bor 400.000 statsløse rohingyaer i Bangladesh. Her anerkende man kun 28.000 af dem som flygtninge, skriver Democratic Voice of Burma. I øvrigt fortsætter undertrykkelse og udnyttelse sædvanligvis i det land.
Golf-staterne huser andre 400.000, Pakistan har modtaget 200.000, og Thailand og Malaysia har hver 15.000 som beboere uden statsborgerskab.
Politikere i Myanmar efterlyser en ny ”kongedrage” indsats som i 1978, hvor Myanmar tvang 250.000 rohingya over grænsen til Bangladesh. De to lande menes at have forhandlinger om situationen.
Diskrimination
En FN-rapport fra 2011 karakteriserede rohingya som et folk uden venner. Behandlingen af dem i Myanmar omfatter slavearbejde, afpresning, begrænset frihed til at rejse, særlige regler for giftemål og konfiskation af deres jord.
Tilhører man denne befolkningsgruppe i Myanmar kan man nægtes adgang til uddannelse og sundhed. Man skal have statslig tilladelse til at gifte sig, ellers bliver folk smidt i fængsel. Befolkningsgruppen er underkastet en stram 2-barns politik.
Uforsonlighed
Siden 10. juni har der været militær undtagelsestilstand i området. Sikkerhedsstyrkerne anklages for at være dræbende hårdhændede over for medlemmer af rohingya folkegruppen.
Præsident Thein Sein, der forestår landets forår, har her fået en alvorlig sag at demonstrere sit demokratiske sindelag på.
Aung San Suu Kyi, der netop har taget plads i landets parlament, er særdeles stille om dette pinlige emne. Hun kalder det ”et immigrationsproblem,” hvilket bringer hende på linie med landets politik overfor befolkningsgruppen.
Suu Kyi fik en hæderspris af Amnesty International i Irland under sin Europe-turne. Adspurgt om rohingya svarede hun, at ”hun ikke vidste om de burde anses for burmesere.