Da Lilli Bach Andersen satte sig ind i bilen efter at have afleveret sit plejebarn Jørn på en institution på Sjælland, var hun lettet. Flere års kamp for at give Jørn en god start på voksenlivet havde tæret voldsomt på kræfterne hos den erfarne plejefamilie.
Nu knyttede Lilli Bach Andersen og hendes mand Uffe deres håb til, at det i nye omgivelser ville lykkes at få den hårdt prøvede Jørn på ret køl igen. Og at de også selv ville få energien tilbage.
- Da vi havde afleveret Jørn, sagde vi til hinanden, at nu skulle vi bare ovenpå igen. Vi var så slidte, fortæller Lilli Bach Andersen til Avisen.dk.
I næsten 20 år har hun været den trofaste og kærlige støtte for Danmarks mest berømte anbragte barn, Jørn. Sammen med sin mand tog hun sig af Jørn, da hans unge biologiske forældre ikke magtede at give ham en tryg start på livet. Fire måneder gammel blev drengen anbragt i plejefamilien, men allerede på det tidspunkt havde han taget skade.
Indsatsen ikke god nok
Jørn Toft Jensens liv i plejefamilien er blevet skildret i to meget omtalte dokumentarprogrammer på TV2. Torsdag aften viser TV2 et nyt kapitel i fortællingen om den nu 19-årige Jørn Toft Jensen, der har diagnoserne autisme og ADHD og skal til at flytte hjemmefra.
I det nye program fortæller Lilli Bach Andersen og hendes mand om Jørns svære overgang fra barn til voksen. Om de problemer, der opstår, når et mentalt handicappet barn skal til at klare sig selv. Og om frustrationerne over, at Aarhus Kommune ifølge TV2-dokumentaren, ikke bistår den udsatte teenagedreng til trods for indgående kendskab til hans situation.
'Urimeligt', siger Lilli Bach Andersen om det forløb, Jørn har været igennem.
- Jeg har ikke brug for at sige, at en bestemt sagsbehandler har begået fejl. Men selv om der ikke er begået fejl, har indsatsen jo i hvert fald ikke været god nok, konstaterer hun.
Ryger hash
Programmet viser, at Jørn er begyndt at ryge hash og har bekymrende tætte relationer til det kriminelle miljø. Der er konflikter med plejefamilien, som ikke vil acceptere, at han er skæv eller har stoffer på sig hjemme. Jørn er 'teenager gange 100', som hans plejemor udtrykker det.
I første omgang flytter Jørn ind på en institution i Aarhus-området. På papiret er han voksen og kan selv bestemme, men i praksis går det galt. Personale banker på hans dør, men bliver ikke lukket ind.
- Jørn har behov for en meget struktureret hverdag. Har han ikke faste rammer, rager han uklar med sine omgivelser og brænder broer. Han kan ikke se sin egen andel i det, når det går galt, fortæller Lilli Bach Andersen.
Jørns hverdag sejler. Hashmisbruget tager til, og han bliver afpresset af pushere. Aarhus kommune reagerer angiveligt først, da TV2 atter begynder at interessere sig for hans liv, fortæller både plejemoderen og tilrettelæggeren af dokumentaren.
Løsningen bliver at flytte Jørn til en ny institution på Sjælland. I dag er han på vej tilbage til en normaliseret hverdag, fortæller hans plejemor.
- Det er en lang proces, og han bliver aldrig helbredt. Men nu er han et sted, hvor der er ressourcer og voksne omkring ham. Det er afgørende, for Jørn kan jo næsten alting, hvis bare man er der sammen med ham, siger Lilli Bach Andersen.
Tossede med Jørn
Hun fortæller, at båndene mellem Jørn og plejefamilien er noget ganske særligt. Og at hun mærkede et stærkt savn efter det 19-årige plejebarn, kort efter at hun havde forladt ham på den sjællandske institution.
- Vi er stadig tossede med Jørn og vil gerne afsindigt gerne være hans pårørende fremover. Vi har brugt tonsvis af timer sammen med ham, og han har lært os en masse om, hvordan han ser verden og oplever vores regler, fortæller Lilli Bach Andersen, der for nylig havde weekendbesøg af Jørn.
I 27 år har der siddet plejebørn ved spisebordet i familien. At Jørn har været en stor udfordring, lægger hun ikke skjul på.
- Vi har aldrig tænkt, at det var for svært at have Jørn hos os. Men vi har tænkt meget på, at vi hele tiden skulle være forberedte på nye situationer, og at vores hverdag skulle være struktureret, siger Lilli Bach Andersen.
TV2s dokumentar om Jørn giver anledning til 'refleksion og eftertanke,' skriver Aarhus' Kommunes socialchef Lotte Henriksen, i en kommentar:
- Det gør særligt indtryk, at plejefamilien i udsendelsen efterspørger mere støtte og opmærksomhed fra Socialforvaltningen. Jørns plejefamilie har gjort et enormt stykke arbejde for at give Jørn en tryg opvækst, og vi har igennem de seneste 19 år sat meget stor pris på vores samarbejde med Lilli og Uffe og den indsats, de har gjort for Jørn. Dem skylder vi tak, skriver socialchefen.
Hun erkender også, at håndteringen af Jørns sag ikke har været optimal.
- Når vi betragter Jørns sag må vi erkende, at der er ting, vi som forvaltning kunne have gjort bedre. Forløbet giver blandt andet anledning til at erkende, at den plan, der var lagt for Jørns overgang til bostedet, lagde for stor en opgave over på plejefamilien, og at vi med fordel kunne have aflastet plejefamilien tidligere i forløbet indtil Jørn flytter hjemmefra, skriver Lotte Henriksen.