Punktum, punktum, komma, streg, sådan tegnes Nicolaj.
I 40 år har Janne Andersen tegnet Nicolaj på børnenes hånd, når de er blevet kede af det, fordi de skal vinke farvel til deres forældre om morgenen.
Derfor var det da også en lille tegning af Nicolai, der var at finde på et af de mange kort, Janne Andersen modtog som tak fra forældrene i forbindelse med sit 40-års jubilæum i Sundpark Børnehave og Vuggestue i København.
De mange års tro tjeneste som pædagogmedhjælper har udløst Dronningens fortjenstmedalje i sølv, som Janne Andersen modtog den 6. februar i audiens hos dronningen.
- Det er ikke alle, der oplever sådan noget, og det var enormt spændende at komme ind til dronningen. Hun spurgte ind til mit arbejde og til børnene, så der var gang i snakketøjet med det samme, fortæller hun.
Dronningen hørte blandt andet om, hvordan Janne Andersen oplever at passe børn, hvis forældre hun også har passet, da de var helt små.
- 'Hvor er det dejligt, at det er dig, der skal passe min dreng!', var der for eksempel en mor, der sagde til mig. Nogle gange bliver jeg også genkendt i byen, men det tager lige lidt tid, før jeg kan huske dem, griner Janne Andersen.
Små glade ansigter
57-årige Janne Andersen var 16 år, da hun blev træt af skolen og valgte at arbejde som pædagogmedhjælper i Sundpark Børnehave, som i 1977 var en børnehave med kun 36 børn.
I dag er det både en børnehave og en vuggestue med hele 80 børn og med planer om at udvide.
Selvom Janne Andersen fremhæver gode kolleger og ledere som årsag til, at hun har været det samme sted i 40 år, så er der én ting, der betyder mere end noget andet.
- Alle de små glade ansigter, man møder hver dag. Man kan bare ikke andet end at elske at se dem hver eneste morgen, ligegyldigt om det er børn fra ens egen stue eller andre, siger hun.
I 1999 fik hun mulighed for at prøve at passe de allermindste børn på blå stue i vuggestuen, og det har hun aldrig fortrudt.
- Folk kan finde på at sige: ‘Hold kæft man, du har skiftet bleer i fyrre år?’ Men det passer mig fint det der med at nusse, og det er nogle små sjove nogen. Jeg kunne ikke forestille mig noget andet, siger Janne Andersen,
Hun har selv to børn på 18 og 20 år, og i en periode kunne folk ikke forstå, hvordan hun kunne bruge en hel dag på at passe andres små børn for at tage hjem til sine egne bagefter.
- Jeg tror bare, det handler meget om rummelighed og overskud til andre mennesker og andre menneskers børn. Det er det, jeg brænder for, siger Janne Andersen.
Opmærksom på den enkelte
Når man har været pædagogmedhjælper i så lang tid som Janne Andersen begynder man også at kunne se en udvikling. Børnene er vidt forskellige fra dengang hun startede og til i dag, fortæller hun.
- Og så glemmer forældrene også ofte, at der er flere børn end deres eget i børnehaven, fordi de opdrager dem mere som enebørn i dag. Vi kan godt blive nødt til at sige, at noget ikke kan lade sig gøre for lige præcis det ene barn, fordi vi altså har 12, siger Janne Andersen.
Alligevel fremhæver hun det at være opmærksom på den enkeltes behov som noget af det allervigtigste ved arbejdet.
- Vi behandler ikke børn ens men individuelt. De største udfordringer er at hjælpe børnene videre i livet og tage hånd om deres problemer, hvis de for eksempel er født for tidligt eller er længe om at lære at gå, siger Janne Andersen.
Selvom muligheden for at nå de 50 år på samme arbejdsplads og modtage Dronningens Belønningsmedalje stadigvæk er der, regner Janne Andersen dog med at gå på pension, når hun kan.
- For så har jeg altså også passet børn nok, siger hun.