Bekymringer over billig arbejdskraft fra Østeuropa klæber til Kansas-bukser, men preller af på velstrøgne skjorter.
Blandt danskere med en erhvervsfaglig uddannelse - som for eksempel håndværkere, chauffører eller frisører - føler 73 procent sig truet af udenlandsk arbejdskraft.
Bekymringen er betydeligt mindre blandt højtuddannede, hvor kun 36 procent betragter østarbejdere som en trussel.
Det viser en ny analyse, som tænketanken Cevea har lavet på baggrund af en undersøgelse fra Userneeds.
"Polakker, bulgarer og ukrainere kommer jo ikke og tager job på danske aviser, i konsulenthuse eller på Christiansborg. Analysen afspejler, at nogle problemer falder under radaren, når det ikke er en del af ens egen hverdag," siger analysechef Jens Jonatan Steen.
Frygter værre forhold fremover
Analysen viser, at personer med kort uddannelse på alle måder føler sig mere presset end dem, der har rundet universitetet eller en anden lang videregående uddannelse.
59 procent mener generelt, at udlændinge trykker lønningerne på det danske arbejdsmarked. Blandt kortuddannede er det dog 76 procent, mens kun 43 procent af de højtuddannede er af samme holdning.
Og kigger man i krystalkuglen, er der også betydeligt flere kortuddannede, som forventer, at kommende generationer vil få dårligere arbejdsforhold end de nuværende.
Ifølge økonomernes og juristernes fagforening Djøf er det en selvfølge, at deres medlemmer føler sig mindre presset.
"Der er forsvundet 140.000 danske arbejdspladser inden for de sidste fem år, men det er altså ikke akademikerstillinger, der er forsvundet – det er primært ufaglærte arbejdspladser," siger arbejdsmarkedspolitisk chef Lars Munck.
Og set fra de højtuddannedes rækker er udveksling af arbejdskraft over landegrænser ikke et problem.
"Vi sender jo selv mange danskere udenlands og ser gerne, at der er større international udveksling," siger Lars Munck.
Jakkesæt er falsk tryghed
Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft har været støt stigende siden 2008, og tæller i dag over 75.000 østeuropæere, plus et ukendt antal illegale arbejdere.
De har især vundet fodfæste inden for landbrug, skovbrug, byggeri, hoteller, restauranter og rengøring.
Men ifølge Cevea kan man i længden hverken vide sig sikker i jakkesæt eller gemme sig bag akademiske titler.
"Det er for nemt at sige, at den østeuropæiske tilstrømning kun er et problem for landbrugsarbejdere og bygningsarbejdere. Det er kun første bølge, der vil komme en anden bølge, som vil ramme andre brancher - og desuden skabe et generelt lønpres, som påvirker hele arbejdsmarkedet," siger analysechef Jens Jonatan Steen.
Det gælder blandt andet i it-branchen, hvor mange job samtidig flytter til Asien.
"Du kan ikke vide dig sikker, bare fordi du har en lang eller mellemlang uddannelse. Det er it-branchen i dag et eksempel på," siger Simon Tøgern, der er formand for fagforeningen HK/Privat, som organiserer mange ansatte i it-branchen.
I øjeblikket varmer regeringen og Enhedslisten op til endnu en gang finanslov, hvor en skærpet indsats mod social dumping igen står højt på dagsordenen.
- 54 procent mener, at udenlandsk arbejdskraft er et problem for det danske arbejdsmarked.
- Blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse oplever 73 procent det som et problem, mens kun 36 procent med en lang videregående uddannelse er af samme opfattelse.
- Overordnet mener 59 procent, at udlændinge trykker lønningerne på det danske arbejdsmarked - heraf 76 procent med en erhvervsuddannelse og 43 procent med en lang videregående uddannelse.
- 56 procent mener, at kommende generationer vil få dårlige arbejdsvilkår end de nuværende - heraf 66 procent med en erhvervsuddannelse og 43 procent med videregående uddannelse.
Analysen er foretaget af Userneeds for Cevea og omfatter 1.004 interviews.