Yanar Mohammed stirrer på skærmen. På computeren foran hende blinker en mail fra en person, hun ikke kender. I overskriften står der, at Yanar skal dø inden for få dage. Hun læser mailen flere gange, men kan stadig ikke få mening ud af ordene. Da hun rejser sig fra computeren på netcafeen i det centrale Bagdad, mærker hun angsten.
»Det tog fem minutter for mig at gå fra netcaféen til mit kontor, men de fem minutter var de værste fem minutter i mit liv. Jeg vidste ikke, hvem der var ude efter mig, og hvornår de ville slå til,« siger hun.

Irakiske Yanar Mohammed lever livet farligt. Hun insisterer på at blive ved med at kæmpe for kvinders rettigheder og på at gå uden slør i et land, der er blevet befriet fra en diktator, men til gengæld oplever en opblomstring i sekterisk vold og religiøs fanatisme.
»Kvinders situation er meget værre nu end før. Før var Iraks kvinder moderne kvinder, der klædte sig i jeans og t-shirt. Nu er vi i en situation, der minder om Afghanistan under Taleban-styret,« siger Yanar Mohammed, der er præsident for kvindeorganisationen Organization of Women s Freedom in Iraq (OWFI).

Selvom hun ikke ønsker Saddam Hussein tilbage, mener hun, at den amerikansk-ledede invasion af Irak har sat kvinderne i landet langt tilbage.
"Invasionen har bragt islamister til magten, som kræver kvinderne ud af arbejdsmarkedet og tilbage i hjemmet. De vil tvinge kvinderne til bruge slør. I nogle områder kræver man, at kvinder skal gå med sorte handsker og tykke, sorte strømper året rundt. Kun en lille del af deres ansigt må være synligt, fortæller hun.

Selv de kvinder, der accepterer at tildække sig, har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Den sekteriske vold mellem shia- og sunni-muslimer gør det svært at leve i Bagdad i øjeblikket.
"Man er konstant utryg. Kvinder i Irak ser folk blive dræbt hele tiden, og de hører om bomber på deres børns skoler," fortæller Yanar Mohammed.

Hun flyttede selv fra Irak til Canada i 1995. Hendes mand og søn bor stadig i Toronto, men Yanar Mohammed rejste i 2003 tilbage til Bagdad for at kunne hjælpe de irakiske kvinder fra æresdrab, kidnapninger og uretfærdigheder. Trods flere dødstrusler understreger hun, at hun ikke er i så stor fare som andre på grund af sin modstand mod invasionen af Irak.
»Det er meget farligere for de kvinder, som samarbejder med koalitionsstyrkerne eller dem, der er med i Iraks USA-støttede regering,« siger hun.

Voldtægt som våben
Som et led i deres kamp for at skaffe opmærksomhed omkring irakiske kvinders situation, har OWFI blandt andet besøgt kvinder i Iraks fængsler. Ifølge en rapport fra organisationen er flere af de kvindelige fanger blevet tortureret eller voldtaget af irakiske politifolk. I et enkelt tilfælde blev en kvinde voldtaget på skift af alle medarbejderne på en politistation - i rækkefølge efter rang.

Der findes også eksempler på, at voldtægt bruges som et våben i krigen mellem rivaliserende klaner eller landsbyer. Yanar Mohammed fortæller, at da en shiamuslimsk kvinde blev kidnappet, voldtaget og dumpet i den sunni-dominerede Bagdad-bydel Husseiniya, blev det hævnet med voldtægt af otte sunnikvinder dagen efter.

Den engelske søndagsavis The Observer har også indsamlet historier fra kvinder i hele Irak, og de fortæller stort set alle den samme historie. Om voldtægter, tortur og æresdrab. Om religiøse grupper, der bliver mere og mere magtfulde og kvinder, hvis rettigheder indskrænkes dag for dag.
»Det er den værste tid i irakiske kvinders liv i øjeblikket. I religionens og den sekteriske konflikts navn bliver kvinderne kidnappet, voldtaget og dræbt. Og ingen taler om det,« siger Aida Ussayaran, der er medlem af det irakiske parlament til The Observer.