Flere kritikere i Socialdemokraterne har efterlyst en tænkepause, før man endeligt beslutter sig for at sælge dele af energigiganten Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.
Men det kan de godt glemme, slår finansminister Bjarne Corydon (S) tirsdag fast på vej ind til Socialdemokraternes gruppemøde, hvor blandt andre kritikeren Bjarne Laustsen har tænkt sig at argumentere imod aftalen med Goldman Sachs.
- Vi skal ikke udsætte noget, der i givet fald ville koste os penge som skatteydere, og ultimativt koster os arbejdspladser, siger Corydon.
Så du vil afvise hans krav?
- Ja, det vil jeg bestemt.
/ritzau/