Din lønseddel og dit eksamensbevis - eller manglen på samme - kan give et praj om din chance for at overleve, hvis du bliver ramt af kræft.
I et omfattende projekt har Kræftens Bekæmpelse samkørt 139 forskellige undersøgelser af kræftbehandling og -patienter i Danmark.
Det tegner et tydeligt billede af et sundhedsvæsen, hvor sociale forhold har stor betydning for, hvorvidt kræftpatienter kommer igennem strålebehandling og kemoterapi med livet i behold.
Læge og professor Susanne Dalton er medforfatter på projektet, der præsenteres torsdag.
Hun fortæller, at mens der er sket store forbedringer i sundhedsvæsenets håndtering af kræft de seneste 30 år, er behandlingen i høj grad afhængig af den enkelte patients ressourcer.
- I nogle tilfælde skal man have en høj grad af overblik over sin egen behandling og have et ret stærkt netværk for at kunne klare at gå gennem behandlingen, siger Susanne Dalton.
Hun fremhæver, at patienterne skal være i stand til at reagere hurtigt, hvis de får uventede bivirkninger af medicin.
Og at det er vigtigt som patient at kunne stille spørgsmål til lægerne og sige, hvad man vil have og kan klare.
- Man skal være ret selvkørende, siger Susanne Dalton.
Personer med lav eller ingen uddannelse og lav indkomst kommer ofte senere i behandling for kræft end andre patienter.
Sygdommen er altså i et mere fremskredent stadie, når den bliver opdaget.
De har desuden oftere flere sygdomme på én gang. Det betyder, at de kan overse symptomer på kræft, og at deres helbred generelt er svækket.
Alt sammen noget, der har en negativ betydning for deres overlevelse.
Hos foreningen Danske Patienter kalder vicedirektør Annette Wandel rapporten fra Kræftens Bekæmpelse for "et wake-up call".
For rapporten sætter en tyk streg under, at der skal gøres noget systematisk for at få mindsket afstanden mellem de lavt- og højtuddannede, påpeger hun.
- Det gælder for alle patientgrupper, at højtuddannede får en bedre behandling i sundhedsvæsenet.
- Sundhedsvæsenet både kommunikerer og er organiseret på en måde, som man bedre kan navigere i, når man er højtuddannet, siger Annette Wandel.
Hun fremhæver, at der er brug for, at sundhedspersonalet tilpasser deres kommunikation efter, hvilke patienter de taler med.
Desuden skal patienterne i højere grad end i dag have støtte til at finde vej gennem sundhedsvæsenet, mener hun.
/ritzau/