Kontanthjælpsloftet kan få det rekordhøje antal hjemløse til at stige yderligere.
Derfor er der brug for at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere billige boliger og sikre socialt udsatte tag over hovedet.
Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte, som glæder sig over, at seks kommuner med København og Aarhus i spidsen er gået i gang med et frikommuneforsøg, hvor de blandt andet vil have mulighed for at give et midlertidigt huslejetilskud, som ikke skal medregnes i kontanthjælpsloftet.
- Boligmarkedet er så presset og behovet for billige boliger er så stort. Ikke bare på grund af kontanthjælpsloftet, men også med de lavere ungeydelser og det store antal flygtninge og integrationsydelsen. Så der er i den grad behov for at gøre noget, siger Jann Sjursen til Avisen.dk.
Kommunerne skal betale regningen for Christiansborg
I foråret afleverede Rådet for Socialt Udsatte otte konkrete anbefalinger til regeringen og Folketinget om, hvordan der kan skabes flere billige boliger.
Flere af de anbefalinger er direkte kopieret i det nye frikommuneforsøg. Det gælder også forslaget om et midlertidigt huslejetilskud.
- Det er for os at se en ren nødløsning, for folk burde jo have en ordentlig ydelse, så de kan betale for en almindelig lejlighed uden al den her fikumdik.
- Men det er en måde at afbøde virkningerne af de lave ydelser generelt. Det gælder ikke kun kontanthjælp, men også integrationsydelse og de lave ungeydelser, siger Jann Sjursen.
Han undrer sig ikke over, at kommunerne føler sig nødsaget til at tænke nyt på boligområdet. Folketinget og regeringen har nemlig kastet en bunke af problemer i hovedet på kommunerne med især kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, påpeger han.
- Der er både en masse ekstra bureaukrati, og så er det kommunerne, der skal samle borgerne op, når de ikke har råd til at sidde i egen bolig. Populært sagt kan man sige, at kommunerne kommer til at betale den regning, som Christiansborg ikke vil betale, siger Jann Sjursen.
Alternativet er dyrere
Det er en afgørende del af det nye frikommuneforsøg, at der skal opstilles en "business case", der viser en økonomisk fordel for kommunen ved at investere i boligmuligheden.
Og det vil i mange tilfælde være nemt for kommunerne at lave et sådant regnestykke, hvis alternativet er udsættelse fra boligen og i yderste konsekvens hjemløshed, påpeger Jann Sjursen.
- En plads på et forsorgshjem løber nemt op i 30.-40.000 kroner om måneden, så alternativet er både dyrere for kommunen og dårligere for borgeren.
- Men der kan også være borgere, hvor man ikke ud fra det rent økonomiske perspektiv kan sige, at det vil være en fordel, og hvor man i stedet vil bede dem om at flytte. Men her tager man så ikke højde for alle de sociale følger, når man rykker en familie op, og børnene skal skifte skole og så videre, siger Jann Sjursen.
Fra bistand til business
Derfor vil han og Rådet for Socialt Udsatte også fortsat kæmpe videre for, at de generelle ydelser skal have et løft.
- I virkeligheden er det et skråplan, når man går fra bistand til business. Man skal kunne fremlægge en god business case for at man kan få hjælp, ellers kan man rende og hoppe. Men vores velfærdssystem og borgerens behov for hjælp, skal jo ikke vurderes i forhold til, om det er til gavn for de offentlige kasser, siger Jann Sjursen.
Selv om regeringen i sidste uge gav grønt lys for at arbejde videre med frikommuneforsøget, så skal de enkelte forsøg fortsat godkendes på Christiansborg.
Kommunerne skal indsende den endelige ansøgning senest 1. december, og det midlertidige huslejetilskud kan derfor også tidligst tages i brug 1. juli næste år. Hvis det altså bliver godkendt.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.