Politikernes krav om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, har gjort mange af os nervøse for, om vi overhovedet kan klare arbejdet så længe, som vil bliver nødt til i fremtiden.

Hver anden dansker på arbejdsmarkedet går rundt og er bekymret for, hvordan de sidste 10 år af deres arbejdsliv vil gå. Det fremgår af en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk.

For hver femte af lønmodtagerne er udsigten til den udskudte tilbagetrækningsalder så dyster, at de siger, at de ’i høj grad’ er bekymret for deres sidste 10 år på arbejdsmarkedet.

Intet valg

Henrik Jacobsen, 51-årig murersvend i et stort københavnsk murerfirma, er en af dem, der i høj grad bekymrer sig for, hvordan han når frem til målstregen.

NYHEDER

Læs også:

’Vi hører til røven af samfundet - og nu får vi flere prygl'

Han har fået sin efterlønsalder forhøjet fra 60 til 65 år som følge af efterlønsreformen, men har allerede slitage i knæene og kan se mange af kollegerne være helt færdige og kun klare sig igennem på smertestillende piller, når de bliver 58-59 år.

- Jeg må jo holde ud – det skal jeg jo. Alternativet er, at jeg bruger de sidste år på at lyve og bedrage mig igennem, siger Henrik Jacobsen.

Læs interview med Henrik Jacobsen: 'Vi hører til røven af samfundet, og nu får vi flere prygl'.

Vi skal tænke helt nyt

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, peger på, at det var helt forkert at forringe efterlønnen for de mange, der arbejder i nedslidende brancher. Det er ansatte i de fag, som i undersøgelsen lufter deres bekymring over reformerne af efterløn og pensionsalder, mener hun.

- Nu er vi nødt til at se på, hvordan vi kan indrette vores samfund og arbejdsmarked anderledes. Vi må tænke i andre typer af arbejde og i en anden fordeling af arbejdet. Jeg har ikke de endelige svar, men vi skal tænke i alle mulige løsninger. Og jeg mener, det i høj grad er op til de enkelte brancher at finde de løsninger, der passer dem, siger Lizette Risgaard.

En gennemgribende forbedring af vores arbejdsmiljø kan gøre det muligt at arbejde i de fag til en høj alder i fremtiden. Men her og nu står vi med lønmodtagere, som allerede er nedslidte, og alligevel tvinges til at slide sig igennem flere år på arbejdsmarkedet, påpeger Lizette Risgaard. Dem skal der gøres en ekstraordinær indsats for, mener hun.

NYHEDER

Læs også:

Gå på pension - og få en blodprop

Arbejdsgivere bør gengælde loyalitet

Nedsat arbejdstid og frigørelse af faglært arbejdskraft til undervisning på erhvervsskoler er et par af de ideer, LO-næstformanden kaster på bordet. Men det afgørende bliver arbejdsgivernes velvilje, påpeger hun.

- Lønmodtagere er dybt ansvarlige over for deres arbejdsgivere. Derfor bør arbejdsgiverne også vise den samme loyalitet en anden vej. De skal sørge for, at den arbejdskraft, som har tjent dem godt i mange år, ikke må gå fra på sygdom, fordi de ikke kan klare jobbet mere, siger Lizette Risgaard.

Nedslidning kan arves

Men så enkelt er det ikke at placere ansvaret, mener Rikke B. Ørum. Hun er underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, som repræsenterer mange små og mellemstore virksomheder.

NYHEDER

Læs også:

Eksperter: Efterlønsreformen er et makværk

- Problemet kan jo godt ’arves’, fordi vi skifter job gennem livet, og det derfor kan være uklart, hvor en eventuel nedslidning har fundet sted, påpeger hun.

Hvem skal nu betale?

Rikke B. Ørum mener, at der er brug for, at politikerne finder løsninger for dem, der har svært ved at klare deres arbejde frem til en udskudt tilbagetrækningsalder på grund af helbredsproblemer. Som reglerne er, kan arbejdsgiverne for eksempel ikke tilgodese allerede ansatte med fleksjob, beklager hun.

- Nogle virksomheder kan tilbyde fleksibel tilbagetrækning, men for mange er det ikke muligt. For spørgsmålet er, hvem der skal betale for det? Den enkelte lille håndværksmester har begrænsede muligheder for at lave særordninger. Han har ikke ressourcer til det og har også arbejdsopgaver, der skal klares, påpeger underdirektøren i Dansk Erhverv.

Eget ansvar

I øvrigt mener Rikke B. Ørum ikke, at nedslidning 'bare' kan henføres til arbejdet.

- Der er også noget, der hedder eget ansvar. Det er ikke alle, der overholder den instruktion, de har fået for at udføre arbejdet på den mest forsvarlige måde. Vores gener spiller også ind ligesom det, vi laver i fritiden, siger hun.

NYHEDER

Læs også:

S-profil: Klippekort skal redde nedslidte