”Jeg ville da gerne have haft en af de der fucked-up kernesunde familier, hvor alle sytten drikker te hver lørdag. Men vi er altså kun mig, Lennart og Mathias. Der er ikke altid så meget action og inspiration, der! Så må man tage tingene i egen hånd.”
Sådan siger 26-årige Pernille Olsson. Mor til Mathias på knap to år og forfatter af et styks annonce, hvor hun søger efter bedsteforældre på sønnens vegne.
Pernilles mor er død, og hun har ikke kontakt til sin far længere. Bedsteforældrene på fars side har for mange jern i ilden til at passe på Mathias, føler Pernille.
”Jeg er rigtig ked af, at Mathias ikke har den relation, som jeg har haft med mine bedsteforældre. Det er et savn. Man kan sagtens lave ting med mor og far, og det er også rart. Men der er noget specielt over at have bedsteforældre at gøre ting med,” siger Pernille.
Slikskål og EM-finalen med farfar
Hun husker særligt følelsen af at være speciel, når hun var hjemme hos sin farmor og farfar. Hun husker at sidde ved siden af farfar under EM-finalen og heppe på Peter Schmeichel.
Og så husker hun den slikskål, som farmor altid sørgede for at fylde godt op, til hun kom.
”Det må ikke lyde som om, jeg vil sende ham væk eller have ham passet. Men jeg ville ønske, at han også kunne glæde sig over at komme et andet sted hen nogle gange. Måske et sted, hvor de havde en slikskål, der kun ventede på ham,” siger Pernille.
At føle sig speciel
Tanken om at annoncere efter reserve-bedsteforældre opstod omtrent samtidig med, at Mathias startede i dagpleje, fortæller Pernille.
”Jeg tænkte: ’Han har ikke bedsteforældre. Der er ikke nogen, der kommer til bedsteforældredag i daginstitutionen, eller når han skal i skole. Han bliver ikke hentet hver onsdag af sin farmor og farfar, som andre børn bliver,” siger Pernille.
Mathias elsker at spille bold. Han elsker sin bog om maskiner og er vild med dyr. Indtil videre siger de ’vov’ alle sammen.[pagebreak]
Pernille ville gerne have bedsteforældre til Mathias, der gad at dyrke de interesser med ham.
Men de to vigtigste ting, hun ville ønske for sin søn er: Bedsteforældre, der kunne få ham til at føle sig lige så speciel, som hun følte sig ved siden af sin farfar. Og bedsteforældre, der kunne give ham nogle nye indgangsvinkler til livet.
”Det kan være, at de kan strikke eller bygge et fodboldmål med ham. Det vigtige for mig er, at han får nogle input udover de input, vi kan give ham,” siger Pernille.
I skole i træsko-støvler
”Jeg har ikke selv mange relationer og venner. Det er vigtigt at have i sit liv. Det ville jeg gerne have, at Mathias fik. Det er så det, som jeg prøver at bygge op på min søns vegne,” siger Pernille.
Endnu er der ikke kommet nogen henvendelser fra eventuelle reserve-bedsteforældre, men Pernille giver ikke op. For Mathias skal opleve at have bedsteforældre, som hun selv havde.
”Mathias skal også lære noget fra den generation, der kan fortælle historier om at gå i skole i træsko-støvler. De historier, som jeg og min mand ikke kan give ham,” siger Pernille.