Hustruens behov for høreapparat fik symaskinefabrikant til at grundlægge milliardforretningen William Demant.
William Demant er et dansk selskab, der producerer høreapparater og produkter inden for områderne diagnostiske instrumenter og personlig kommunikation.
William Demant opnår hørbar vækst i første kvartal
Selskabet har vækst i omsætningen i første halvår 2018.
Læs om William Demant her:
* Virksomheden blev grundlagt i 1904 af symaskinefabrikanten Hans Demant, hvis kone led af høretab.
* Forretningseventyret startede med en tur til London, hvor Hans Demant skulle hente et høreapparat til sin kone. Efterfølgende grundlagde han Oticon, som i første omgang var agent for salg af høreapparater.
* Hans Demant døde i 1910, og sønnen William overtog forretningen, som bredte sig ud i Europa i løbet af 1920'erne og 1930'erne.
* Oticon begyndte egen produktion af høreapparater under Anden Verdenskrig og fik gang i eksport af produkterne til andre lande.
* I 1957 donerede William Demant og hans kone, Ida Marie, familiens aktier i selskabet til Oticon Fonden, som har til formål at hjælpe folk, der har problemer med hørelsen.
* Oticon Fonden er i dag hovedaktionær med omkring 55-60 procent af aktierne.
* Købet af schweiziske Bernafon i 1995 var det første af en lang række opkøb, der fik virksomheden til at vokse. Samme år blev holdingselskabet William Demant noteret på Københavns Fondsbørs.
* William Demant har hovedkvarter i Smørum og havde 12.671 ansatte globalt ved udgangen af 2016. I Danmark havde virksomheden 1516 ansatte.
* William Demant sælger produkter i 130 lande.
Kilder: William Demant.
/ritzau/