De aner ikke, om de er til banko eller afdansningsbal. I masser af venteværelser hos læger og på hospitaler sidder svækkede og stærkt demente ældre helt alene.
Det giver ofte de demente ældre en dårlig oplevelse, og betyder samtidig, at læger og sygeplejersker får en masse spildtid, der kunne være brugt langt bedre på andre patienter.
Det får nu Danske Regioner, der har ansvaret for den offentlige sundhedsbehandling, til at reagere
Regionernes formand Bent Hansen (S) vil have forpligtende aftaler om afleveringen af svækkede og demente ældre ind i de sundhedsaftaler, som regioner og kommuner skal lave i år.
"Det er rigtig skidt, når demente bliver afleveret på hospitalerne uden en ordentlig overlevering. Jeg frygter, vi får for lidt ud af den tid, som vores specialuddannede sygeplejersker og læger bruger på behandlingen af dem," siger han.
Som Avisen.dk skrev tirsdag, bliver svage ældre ofte sendt af sted alene af hjemmepleje eller plejehjem, hvis ikke de pårørende kan møde op.
Mange kommuner har besluttet ikke at levere ledsage-service. Resultatet er, at de demente og svækkede ældre risikerer dårligere behandling, eller - som i sagen om Vibeke Fischers hjerneskadede mor - slet ingen behandling, fordi de bliver sendt hjem igen.
Patienter ved ikke, hvad de selv hedder
De uledsagede demente kender de blandt andet til på Sygehus Sønderjylland.
”Vi skulle gerne bruge tiden på at gøre patienterne friske og raske og ikke på at identificere dem,” siger Bent Petersen, der er leder af biokemisk klinik på Sygehus Sønderjylland.
På ambulatoriet på Sygehus Sønderjylland sidder der flere gange om ugen ældre demente i venteværelset og skal have taget blodprøver.
Sygetransporten har bare sat dem der, og en del af de ældre ved ikke engang, hvad de selv hedder.
”Vi bruger jo en del ressourcer på at lede på dem efter sundhedskort eller andet, der kan identificere klienten, sådan at vi kan finde frem til, hvilke blodprøver de skal have taget,” siger Bent Petersen.
Han har været i kontakt med de sønderjyske kommuner om problemet. Men ifølge Bent Petersen påpeger kommunerne, at det ikke er deres ansvar at sikre ledsagelse til ældre, der skal undersøges.
Svært at undersøge patienter, der ikke kan huske
Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet behandler demens. Også der oplever man demente, der kommer uden ledsager. Primært fra plejehjem.
På Hukommelsesklinikken er der altid en aftale om, at de ældre kommer, så der er ikke problemer med identifikation.
Men de uledsagede demente koster alligevel store ressourcer for læger og sygeplejersker. For godt nok er patienten til stede fysisk, men vedkommende kan ikke svare på, om medicinen har virket, om de har sovet om natten, eller hvordan det i øvrigt går.
”Det kræver meget af kontaktsygeplejersken, der altid er nødt til at følge op bagefter ved at kontakte plejehjemmet eller pårørende for at høre, hvordan den demente faktisk har det. Det kunne have været ordnet under undersøgelsen,” siger Birgitte Bo Andersen, der er overlæge på Hukommelsesklinikken.
Regioner: Spild af vores tid
I løbet af året skal kommuner og regioner blive enige om nye sundhedsaftaler. De skal sikre sammenhæng i indsatsen for de patienter, der både får behandling i kommuner og på sygehuse og hos praktiserende læger.
"Det er ikke tilfredsstillende, som det er nu. Især ikke for de demente. Vi har brug for forpligtende aftaler om, at kommunerne ikke kan aflevere patienter, uden vi ved, hvem de er, og hvorfor de kommer, så vi kan tage hånd om dem," siger formand for Regionerne Bent Hansen.
Det møder ingen modstand fra Kommunerne Landsforening (KL).
Annie Winther, formand for Social og Sundhedsudvalget for KL, kalder det for "en overkommelig opgave" at sørge for, at særligt svage ældre bliver ledsaget, hvis ikke frivillige eller deres pårørende kan tage med til behandling.
"Vi skal have noteret konkret ned for eksempel i sundhedsaftalerne, at der skal tages hånd om de meget demente eller meget svage ældre, der skal til behandling i regionerne," siger hun.
Annie Winther er godt klar over, at mange kommuner ikke yder den service i dag. Det bør de, mener hun.
"Så må kommunerne lægge deres serviceniveau efter, at de kan tage hånd om de tilfælde, hvor der virkelig er brug for det," siger hun.