Marianne Olsen Iversholts 90 år gamle og stærkt demente mor blev sendt alene på skadestuen med en stor flænge i baghovedet.
Efter behandlingen tog det over seks timer, inden moderen blev afleveret af en taxa på plejehjemmet, fuldstændig fortvivlet og udmattet.
”Jeg er dybt ulykkelig over, at min mor skulle udsættes for den skræmmende oplevelse,” siger Marianne Olsen Iversholt.
Der er 17 kilometer fra skadestuen til plejehjemmet, men hvor den demente mor har været i de mange timer, aner Marianne Olsen Iversholt ikke.
Moderen ved det slet ikke. Hun kan kun huske få minutter og bliver nervøs, bare hun skal til udgangen af afdelingen, fordi hun ikke kan overskue verden udenfor.
”Hun var fuldstændig ude af sig selv, da hun kom tilbage. Hun er 90 år, har fået et stort hul i baghovedet og har ikke anet, hvor hun var, eller hvad der skulle ske. Jeg ved ikke engang, om hun har fået noget at spise og drikke den dag,” siger Marianne Olsen Iversholt.
"Jeg blev så chokeret, da jeg læste om Vibeke Fischers mor"
Hun fortæller sin historie, fordi hun forleden læste en artikel på Avisen.dk om en anden dement kvinde, der blev sendt til alene til undersøgelse på hospitalet.
Datteren, Vibeke Fischers, fortalte her om sin mor, der har hjerneskade, svært ved at tale og er meget syg, men alligevel blev sendt alene til undersøgelse, hvor ingen opdagede hun havde fået en hjerneblødning.
”Jeg blev så chokeret, da jeg læste om Vibeke Fischers mor. For så var det ikke bare et uheld med min mor eller et enkelt nødstilfælde på et enkelt plejehjem. Det er generelt sådan, det er,” siger Marianne Olsen Iversholt.
Det bekræftes af en lang række Facebook-indlæg fra pårørende, der er kommet i kølvandet på de første historier.
Marianne Olsen Iversholt har taget sig af sin demente mor i syv år. Oplevelsen med skadestuen er bare en af en meget lang række af svigt af moderen, der har gjort, at Marianne Olsen Iversholt har konstant dårlig samvittighed over ikke hele tiden selv at kunne tage sig af hende.
Sat alene i en taxa
Den morgen moderen faldt og slog hovedet, blev Marianne Olsen Iversholt ringet op 8.30, og plejehjemmet spurgte, om hun kunne tage moderen på skadestuen. Men Marianne Olsen Iversholt har ikke bil og skal med to forskellige busser for at komme til moderens plejehjem.
”Så plejehjemmet sagde, at det klarede de. Det er jo en særlig demensafdeling, så jeg troede selvfølgelig, at det betød, at de tog med hende. Ikke at de satte hende alene i en taxa,” siger Marianne Olsen Iversholt .
Det gik først op for hende kl. 13.30, da hun selv nåede frem til plejehjemmet for at se til moderen. Men moderen var der stadig ikke.
Marianne Olsen Iversholt bad personalet tjekke med skadestuen, der sagde, at moderen for længst var færdigbehandlet og taget af sted.
Så sad Marianne Olsen Iversholt der og ventede i et par timer, mens tankerne voksede i hendes hoved.
”Det var ganske forfærdeligt. Man kan nå at forestille sig alt muligt. Er hun mon gået sin vej? Hvad er der mon sket,” siger hun.
Kørte 17 km på seks timer
Da moderen havde været væk i omkring fire timer, fik personalet fat i det taxaselskab, der skulle køre moderen hjem. De havde faktisk moderen siddende i en taxa, men den skulle aflevere andre patienter på vejen.
”Når jeg kører alene med hende til hukommelsesklinikken, spørger hun hver femte minut, hvor vi er på vej hen. Hun må have været helt ud af den i den taxa. Og hvad har hun lavet i over seks timer, når der kun er 17 kilometer? Jeg finder nok aldrig ud af det,” siger hun.
Hun er som sådan ikke vred på plejehjemmet. For hun ved, at de er underbemandede. Efterfølgende har kommunen sagt, at man generelt ikke kan få en ledsager. Så nu ved hun også, at det kan ske igen.
”Måske tænker politikerne: ”De er demente, de glemmer det igen, hvis det går galt, så vi kan godt spare nogen penge der,” siger Marianne Olsen Iversholt.