Kronprinsesse Mary er onsdag blevet udnævnt som rigsforstander, og alt andet ville være dumt, for hun er et aktiv og en ressource for kongehuset.
Sådan lyder vurderingen fra Sebastian Olden-Jørgensen, som er historiker ved Københavns Universitet.
- Jeg ser tre grunde til udnævnelsen, og kronprinsessens personlighed er den ene. Hun er venlig, opmærksom og vågen og svarer godt for sig.
- Hun er dygtig i offentligheden og kan gøre og sige de rigtige ting. Det ville være dumt ikke at bruge hende mest muligt, lyder det.
De to andre grunde, som sammen med kronprinsessens personlighed udløser rigsforstandertitlen, er praktik og ligestilling, siger historikeren.
- Dronningen er ved at blive ældre, og det samme er prinsesse Benedikte. Prins Joachim er i Paris, så det er godt at have flere rigsforstandere at trække på.
- Et sidste aspekt er ligestilling, for det her kan også ses som et ligestillingsprojekt, siger han.
En rigsforstander varetager opgaven som statsoverhoved, hvis regenten er umyndig, syg eller fraværende.
Det kan undre, at kronprinsesse Mary bliver rigsforstander, når prins Henrik, som døde i 2018, aldrig blev det.
Det kan nemt se ud, som om hun får, hvad han bad om, mener Sebastian Olden-Jørgensen. Men to ting er vigtige at huske på:
- Prins Henrik kom ind i 60'erne, og jeg tror, traditionernes tyngde var med til at afholde ham.
- Desuden ville han være ligestillet og dermed have en kongetitel, så at blive rigsforstander kunne nemt se ud som en sutteklud eller som en alt for lille og symbolsk indrømmelse.
Ud over kronprinsessen kan opgaven som statsoverhoved varetages af kronprins Frederik, prinsesse Benedikte og prins Joachim.
Onsdagens udnævnelse af kronprinsesse Mary skal ikke ses som et fravalg af prins Joachim, mener Sebastian Olden-Jørgensen.
- Han er taget til Paris af helt andre grunde, så det her er et velvalgt tidspunkt fra hoffets side, for han står jo helt naturligt ikke så meget til rådighed.
/ritzau/