Det nye krav om en karakter på 02 i dansk og matematik fra Folkeskolen for at komme ind på en erhvervsuddannelse har punkteret drømmen for mere end 2.000 ansøgere.
Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har derfor peget på mesterlære som et alternativ for de unge, der blev afvist. Ved at lave en aftale med en arbejdsgiver om en uddannelse under mesterlære kan man nemlig undgå karakterkravet.
Det kommer ikke til at ske
Men ifølge både forsker, Erhvervsskolernes Elevorganisation og erhvervslivet er det er et fuldstændigt urealistisk alternativ for de afviste unge. Det skriver Ugebrevet A4.
- Hvis regeringen tror, at 2000 kommer til at få en mesterlæreaftale, så tror de helt forkert. Det kommer ikke til at ske, fastslår næstformand for Håndværksrådet, Per Vangekjær, der mener, at Ellen Trane Nørby fralægger sig ansvaret for de afviste unge, når hun forsøger at sende opgaven videre til erhvervslivet.
Det skal ikke være virksomhedernes ansvar at lære de unge at regne og skrive, pointerer han.
- Som jeg ser det, så er mesterlære et tilbud til de unge, som allerede har færdighederne i orden. Undervisningsministeren vender ordningen på hovedet, mener Håndværksrådets næstformand.
Tiltænkt de ældre
Et andet argument mod mesterlæren som redningsplanke for det store flertal af afviste er, at virksomhederne ikke finder de unge teenagere attraktive. Ifølge Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol, vælger virksomhederne ældre personer med erhvervserfaring til mesterlære.
- Har eleven et kørekort, er det for eksempel attraktivt for en håndværksmester. Til sammenligning forekommer en 16-årig, der ikke har kunnet bestå Folkeskolens afgangsprøve, ikke lige så attraktiv, siger Peter Koudahl.
For svært at finde læreplads
En tredje barriere er praktikpladsmanglen. For at komme i mesterlære og undgå karakterkravet skal man nemlig selv finde en virksomhed, der vil have én i lære.
Det kan være en svær opgave, påpeger Benedicte Stokkeby Koch, der er studievejleder på Københavns Tekniske Skole og til dagligt hjælper unge, der vil søge ind på en erhvervsuddannelse.
- Dem, der får lærepladser, får dem jo oftest gennem netværk, fortæller Benedicte Stokkeby Koch.
Studievejlederen pointerer, at det specielt er svært for de afviste unge med lave karakterer. De har nemlig ofte andre personlige udfordringer, der gør søgning efter læreplads svær.
Elevorganisation: Der er allerede mangel på lærepladser
Heller ikke hos eleverne selv kan man finde opbakning til Ellen Trane Nørbys forslag. Formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Mie Hovmark, er glad for mesterlære, men hun ser den på ingen måde som en alternativ indgang for de afviste.
- Mesterlære er bestemt ikke svaret. Det er jo ikke bare sådan lige at finde en læreplads, når der i forvejen mangler 13.000 pladser, til dem der allerede er under uddannelse, siger Mie Hovmark.
Minister: Virksomheder bør tage ansvar
Ellen Trane Nørby lader sig imidlertid ikke slå ud.
- Jeg mener ikke, at det er for meget forlangt, at virksomheder også tager et socialt ansvar for fagligt mindre velfunderede elever. Virksomheder som eksempelvis Semco i Esbjerg viser vejen ved at ansætte unge, som af én eller anden grund står uden for det etablerede uddannelsessystem eller arbejdsliv, siger hun.
Undervisningsministeren understreger samtidig, at man efter hendes mening ikke kan konkludere, at en pige eller dreng er svag, fordi han eller hun har haft for eksempel en dårlig skolegang med mobning, ordblindhed, skoletræthed, faglige udfordringer og derfor gået ud af skolen med lave karakterer.