Trods finanskrise i mange lande er der skabt 35 millioner nye job i Latinamerika og Caribien siden år 2000. Arbejdsløsheden i regionen er tæt ved et historisk lavt niveau. Det samme gælder ikke globalt, hvor antallet af folk uden job stiger.
I byerne, hvor man kan måle arbejdsløshed, er tallet faldet til 6,4 procent og ventes at blive endnu lavere i 2013. Bortset fra kriseåret 2009 er arbejdsløsheden faldet konstant i 10 år. Den økonomiske vækst i regionen har ligget lige over tre procent og når måske 4 procent i år.
Analysen af jobsituationen i Latinamerika og Caribien kommer fra FNs internationale arbejdsorganisation, ILO, der nærmest virker overrasket over udviklingen. Den gode nyhed har dog en bagside. Halvdelen af alle arbejdere i regionen er i den uformelle sektor, hvor lønningerne er lave, jobsikkerhed ukendt, ingen sociale ydelser og nul respekt for rettigheder.
Forskel på lande
Højest på listen over vækstlande finder man Panama og Peru med henholdsvis 8 og 6 procent vækst. I bundet ligger de store brasilianske og argentinske økonomier med blot to procent.
Den høje vækst i antallet af job ses samtidig med en solid stigning i lønniveau, hvilket har reduceret uligheden i de latinamerikanske samfund. I mange lande er den uformelle sektor af økonomierne skrumpet. Dette er sket sideløbende med en stærkt voksende ulighed i de rige lande som USA.
Hvad skete?
Det er i udpræget grad kvindernes ankomst på arbejdsmarkederne, der har skubbet udviklingen i gang, beretter Verdensbanken. Tendensen indledtes i 1970'erne og er fortsat. I 2010 var 65 procent af kvinderne mellem 15 og 65 i Latinamerika/Caribien i job.
Ydermere er der godt gang i uddannelse i regionen, idet antallet af skoleår i snit er steget med tre siden 1990'erne. I dag har kvinder på jobmarkedet mere uddannelse end mænd. Igennem de seneste år har der været stabilitet i lønningerne, uden at det har øget arbejdsløsheden.
Udviklingsbanken har forsøgt at finde årsagerne til at tiltagende lighed i regionens samfund. Det ser ud til, at det er de bedst uddannede, der bærer årsagen. Selv om de fortsat tjener betydeligt mere end lavt uddannede, er forskellen blevet mindre. Lønnen for veluddannede er ikke steget så meget som for andre grupper i samfundet.
Der ses to sandsynlige årsager hertil. Antallet af folk med højere uddannelse har ikke fulgt med udviklingen; både hvad antal og kvalifikationer angår. Samtidig har der været et boom i råstofudvinding, hvor arbejdskraft til byggeri og services kræver færre færdigheder fra skoler.