De konstante lovændringer på beskæftigelsesområdet betyder, at det bliver sværere for sagsbehandlerne at gøre det, de egentlig er sat i verden for: At administrere borgernes ydelser korrekt og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Kontanthjælpsmodtagere og andre, der gerne skulle hjælpes i arbejde, er nemlig ekstremt populære mål for nye lovforslag. I årevis har det væltet ned over beskæftigelsesområdet med nye regler, og der koster tid og kræfter at tilpasse sig i de kommunale forvaltninger.
Sådan lyder det fra både kommuner, forskere og socialrådgivere.
- Det er helt vanvittigt, så meget nyt man hele tiden laver på området, siger Bettina Post, chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol og tidligere socialrådgiverformand.
På kommunernes to do-liste står der lige nu blandt andet kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og en ny integrationsydelse, som kræver, at alle landets 150.000 modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp får deres sager gennemgået.
Bettina Post gør opmærksom på, at sagsbehandlerne ikke bare skal administrere de nye regler, men også informere og vejlede borgerne. Eksempelvis vil enlige forsørgere miste en stor del af deres indkomst, og derfor kan man forvente, at mange af dem vil blive nød til at finde en ny bolig.
- Der er måske knap 30.000, som får en ny livssituation og som får brug for hjælp og rådgivning. Men den opgave er der jo mindre tid til, når der ikke er fulgt nogen ekstra bemanding med fra politikernes side, siger hun.
- Det er et helt urimeligt opskruet i tempo – der er ingen gode argumenter for, at det skal træde så hurtigt i kraft. I forhold til borgernes retssikkerhed er det meget betændt, lyder det fra Bettina Post.
Hastværk kan føre til fejl
For nylig fik Beskæftigelsesministeriet hård kritik fra Statrevisorerne for at ikke at have givet kommunerne ordentlig tid til at implementere reformerne af dagpenge, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp fra 2011–2015.
Seniorforsker på SFI Frederik Thuesen mener godt, at man kan sammenligne det hastværk, som netop er blevet kritiseret af statsrevisorerne, med den nuværende situation.
- Der en betydelig mængde forskning, som viser, at implementering af ny lovgivning tager tid. Særligt når der kommer mange ændringer på kort tid, bliver det sværere at udføre dem ordentligt. Og det er jo det, vi har set på beskæftigelsesområdet. Det betyder selvfølgelig en større risiko for fejl, siger forskeren.
Ingen ro
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet har arbejdet med beskæftigelsesområdet i over 20 år. Og det har altid været præget af konstante ændringer, siger han.
- Det er voldsomt politiseret området. Man giver sjældent reformerne tid til at virke, siger han.
Og det er synd og skam, mener han.
- Det har den ulempe, at kommunerne aldrig finder ro. De kommer aldrig i en stabil drift-situation, hvor de kan finder ud af, hvad der fungerer bedst. Der er meget sjældent tid til at få hovedet op over, siger Flemming Larsen.
- Sagsbehandlerne bruger utroligt meget tid på det administrative, og det kompliceres jo yderligere, når det er nyt. Tiden går fra borgerkontakten, fastslår han.
KL: Det bliver svært at nå
Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Kastrup-Larsen beklager, at regeringen ikke afsætter de nødvendige midler til at administrere de nye regler. De 3,3 millioner som er afsat rækker ikke engang til at sende breve, skriver han til Avisen.dk.
"Der er ingen tvivl om, at der kommer et stort pres på kommunerne i forhold til at løfte de mange nye opgaver. Kommunerne skal manuelt gennemgå omkring 150.000 sager for at vurdere, om borgerne fortsat er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, eller om de skal modtage integrationsydelse i stedet for."
"Oven i det kommer kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen, som også kræver gennemgang af alle sager. Ud over, at det er en stor opgave, har kommunerne meget kort tid til at gennemgå alle sagerne. Begge lovforslag træder i kraft den 1. april, og skal være implementeret senest 1. juli. Det bliver en vanskelig opgave at nå til tiden," skriver Thomas Kastrup-Larsen.
V: Intet hastværk
I regeringspartiet Venstre forklarer beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, at der er blevet sendt informationsbreve ud til kommunerne, som man også har udarbejdet en tidsplan, der skal sikre den bedst mulige implementering, sammen med. Der er derfor ikke tale om hastværk, forklarer Hans Andersen.
Læs hele hans svar på kritikken her.