Københavns Politi efterlyser en gerningsmand til groft røveri. Røveriet blev begået 4. august 2018 klokken 16.45 ved Bellahøj Nord i Brønshøj.
Dræbt med jernrør: Voldsom episode i dansk zoo
Ifølge politiet bliver gerningsmanden opmærksom på en mand, der bærer et dyrt ur. Han følger efter forurettede, tager kontakt til ham og lægger en en arm over mandens skulder.
Gerningsmanden spænder herefter ben for forurettede og tildeler ham adskillige slag i ansigtet og i maven.
Det får forurettede til at falde, hvorefter gerningsmanden får åbnet uret på mandens håndled og revet det af.
Uret er et Rolex Sea Dweller til en anslået værdi af cirka 80.000 kroner.
Gerningsmanden beskrives som: Østeuropæisk af udseende, 25 til 30 år, cirka 175 centimeter høj, spinkel af bygning og med kort mørkt hår. Han var iført lysegrå bukser samt en mørkblå polo shirt.
Hvis du har oplysninger i sagen, så kontakt Københavns Politi på telefon 114.
Foto: Politiet
Foto: Politiet
Foto: Politiet