11 ledige deltog i et kontroversielt TV-program. Det fik en enkelt af dem et job ud af.
Sådan lyder regnestykket her mandag aften, hvor det sidste program i mini-serien 'Den dag de fremmede forsvandt' ruller over skærmen på DR1.
I programmerne kommer de 11 ledige ud og prøver kræfter med jobs, der normalt bestrides af rumænere, tyskere, polakker og andre tilrejsende.
På landsplan har udlændinge, hvad der svarer til 123.000 fuldtidsjob i Danmark, og DR vil med sine to programmer teste, hvad de danske ledige siger til disse jobs.
Spørger man en direktøren fra den eneste virksomhed, der endte med at fastansætte en af de ledige, er han klar i mælet: De udenlandske arbejdere er generelt bedre end de danske.
LÆS OGSÅ: Erik fik job som den eneste: "Det var en gave fra DR"
- Villigheden er større blandt de tyskere, vi har ansat. De har et større incitament for at arbejde, siger administrerende direktør Karsten Rewitz fra den sønderjyske betonfabrik Contiga Tinglev.
- Der er på arbejdsmarkedet en gruppe af danske ledige, der ikke egner sig til det arbejde, vi skal have udført, lyder det fra direktøren.
Han synes ikke, at hans virksomhed stiller urimelige krav til sine ansatte.
- Det er indendørs i opvarmede lokaler. Der er overenskomst for alle. Men mødetiden er tidligt om morgenen, og når man har stemplet ind, forventer vi, at man arbejder igennem, siger han til Avisen.dk.
Tyskerne knokler igennem
Og det med at knokle igennem - det er de pænt mange tyskere, der arbejder på virksomheden, rigtig gode til. Måske fordi de får meget mere ud af det end de danske ledige.
- De får ikke nær så meget i sociale ydelser, og de hænger altså bedre i, siger Karsten Rewitz.
Han understreger, at virksomheden aktivt annoncerter efter danske medarbejdere - blandt andet på store bannere, der har været hængt op i Aabenraa og Tønder.
Der kommer også danske ansøgninger. Men en stor del af dem er for ringe og bliver sorteret fra på forhånd. Af de danskere, der bliver ansat, falder mange fra, fortæller han. Det er også tilfældet i 'Den dag de fremmede forsvandt', hvor Contiga Tinglev ansætter begge de ledige, de har på prøve i en uge - men hvor den ene bliver fyret igen på grund af for meget fravær.
- De kommer en dag eller to, og så forlader de os igen, siger direktøren, der anslår, at virksomheden har ansat ca. 130 de seneste otte måneder - og at de 30 af dem er væk igen.
LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesministeren: Ikke et sekunds blødsødenhed
Karsten Rewitz mener, at der findes gode danske medarbejdere som Erik Knudsen, som han valgte at fastansætte. Men der er også ledige, der er forvænte, og de burde få deres bistandshjælp halveret.
- De er for forkælede, siger han.
Samtidig kunne direktøren godt ønske sig, at der var særlige vilkår for de mennesker, der før i tiden havde det godt med at passe de monotone job, der i dag er overtaget af robotter, flyttet til udlandet eller bare nedlagt, fordi man i dag f.eks. ikke har råd til at betale en fejemand en høj timeløn.
- Hvis de fik et højere beskæftigelses-fradrag end andre, kunne det måske hænge sammen med en lavere løn. Jeg ville gerne beskæftige to til fire af den slags, og hvis jeg kunne betale dem eksempelvis 90 kroner i timen, havde jeg faktisk råd, siger han.