Serien har fået flere politikere helt op i det røde felt. Med benhård retorik kræver de skrappere dagpengeregler. Blødsødenhed over for ledige er forbudt, lyder deres kampråb. Dagpenge er intet 'tag-selv-bord'.
Det handler om den stærkt omdiskuterede DR-udsendelse 'Den dag de fremmede forsvandt', der i aften, mandag, ruller over skærmen for anden og sidste gang.
LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesministeren: Ikke et sekunds blødsødenhed
11 danske ledige har deltaget i det kontroversielle program, hvor de i en uge prøver kræfter med et job, der normalt varetages af udlændinge. Rengøring, salatplukning og andet hårdt fysisk arbejde. Lønnen er ikke den højeste og kravene om hurtighed store.
Langt de fleste ledige kan da heller ikke klare mosten. De bakker ud. Bliver væk. Siger nej tak til et jobtilbud. Af de 11 har kun én enkel stadig det job, han fik ud af at deltage i programmet.
Erik er en ener
Det er den 45-årige Erik Knudsen, der i aftenens program bliver fastansat på betonfabrikken Contiga Tinglev. Et job, han stadig har i dag, små to måneder efter programmet blev optaget.
Ifølge programmet i aften fik også en anden ledig fast arbejde på fabrikken i Sønderjylland. Men han er ikke længere ansat, oplyser administrerende direktør Karsten Rewitz fra Contiga Tinglev til Avisen.dk.
- Han havde for meget fravær og blev afskediget, siger Karsten Rewitz til Avisen.dk.
'Den dag de fremmede forsvandt' har sat gang i diskussionen om, hvorvidt de danske ledige er slaskede og forkælede - men også om de udenlandske arbejdere har ordenlige forhold på arbejdspladserne i Danmark.
10 gav op
I aftenens program gøres regnestykket for de 11 ledige op. Der er Erik, som altså nu har job - og hans tidligere kollega, der blev fyret, selvom jobbet var hans redning efter en tilværelse på kontanthjælp.
En ledig mødte aldrig op til sin tjans som salatplukker. To gav op i løbet af den uge, de prøvede kræfter med et job. En ville gerne fortsætte og var sådan set også god til arbejdet - men sæsonen var slut. De øvrige kunne i teorien godt have klaret jobbet, men valgte det fra - heraf er den nok mest omdiskuterede Henriette Mangelsen, der sagde nej til et rengøringsjob på deltid af økonomiske grunde.
LÆS OGSÅ: Ledige Henriette: Jeg havde ikke råd til at tage jobbet
Hos Contiga Tinglev er direktør Karsten Rewitz lidt stolt over, at hans virksomhed som den eneste fik en ny dygtig medarbejder ud af at deltage i eksperimentet:
- Det viser jo, at hvis man har nogle færdigheder og den rette indstilling, så er der muligheder, siger direktøren, der til gengæld ikke har meget til overs for folk, der dropper et job af magelighedsgrunde - fordi det er udmattende eller ikke rigtig kan betale sig.
- De skulle have halveret deres bistandshjælp, siger han.
LÆS OGSÅ: Erik fik job som den eneste: "Det var en gave fra DR"