Haiti gennemførte søndag sit første præsidentvalg med en anden runde. Afstemningen blev forholdsvis rolig og uden de store uregelmæssigheder, der karakteriserede første runde som totalt svindel. Første indikation af resultatet kommer den 31. marts og det officielle 14. april.
Da lederen af Haitis største politiske parti to dage før valget søndag kom tilbage til sit fædreland efter syv år i eksil, kunne han blot beklage, at hans parti af tekniske årsager var udelukket fra at registrere en kandidat. Jean-Bertrand Aristide ville ellers være en sikker kandidat til præsidentposten.
Hundredvis af tilhængere mødte op i lufthavnen i Port-au-Prince for at gense deres tidligere præsident i to omgange og befrier fra Duvalier-familiens 29 år lange terrorregime. Præsident Aristide blev fjernet fra magten i 2004 af internationale kræfter under FN-ledelse.
Hvor Jean-Bertrand Aristide er en folkehelt og et symbol på demokrati for haitianerne er de to slutkandidater mindre populære. Deres kælenavne er ”Mor” og ”Skaldepanden”. Deres opbakning i første runde med 12 kandidater og ekstrem lav deltagelse var minimal.
Skaldepanden
Det er ikke en helt almindelig præsidentkandidat, der jævnligt har røget marihuana, brugt crack kokain, danske halvnøgen rundt ved populære koncerter og ikke lægger skjul på, hvordan han ville kneppe den tidligere præsident, som han ikke bryder sig meget om.
Kandidaten er en 50-årig berømt kompa-musiker (en lokal stilart) ved navn Michel Martelly, som enhver kan studere på YouTube. Hans image er en rebelsk og slem dreng, og hans ungdommelige fans kan lide ham for det. Nogle mener, han er skabt til at trække Haitis befolkning ud af jordskælvkrise og en efterfølgende koleraepidemi.
Meningsmålingerne hældte mod "Skaldepanden" før afstemningen søndag.
[pagebreak]Kun nummer tre
”Skaldepanden” som han ofte kaldes, nåede faktisk slet ikke til slutrunden efter første runde ved valget. Han blev kun nr. tre. Men voldelige demonstrationer over påstået svindel til fordel for regeringens håndplukkede kandidat, Jude Celestin, medførte en international undersøgelse, der fik regeringen til at trække sin kandidat.
Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, fastslog, at alle tre kandidater havde svindlet med stemmer. Celestin kom ind som nummer to, men man så gerne, at slutrunden blev mellem Skaldepanden og Mor. USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, greb ind og gennemtvang løsningen.
Truslen om at miste udenlandsk støtte på 10 milliarder dollars administreret af bl.a. tidligere USA-præsident Bill Clinton til genopbygning efter jordskælvet var reel.
En lille detalje er, at flertallet (6 ud af 7) fra OAS kommissionen kom fra USA, Canada og Frankrig, de lande, som førte an i at styrte præsident Aristide i 2004. Rapporten er stærkt kritiseret, fordi man blandt andet undlod at brugte statistisk analyse for at finde ud af stemmetallene i 92 procent af valgkredsene.
Ved første runde var der 12 præsidentkandidater og kun en fjerdedel af befolkningen stemte – mange i protest imod, at Aristides parti blev udelukket. Valgdeltagelsen gav under halvdelen af stemmene ved det forudgående valg. De fleste så gerne et reelt omvalg, herunder præsident Preval, men den gik ikke.
[pagebreak]Gider ikke vinde
Martellys kone gennem 25 år styrer hans kampagne med hårdt hånd og har gennemtrumfet, at han skal bruge pink og hvid som sin partifarve. Han hyrede senere dyre amerikanske konsulenter, der stod bag John McCains konservative 2008 valgkamp og for Mexicos siddende præsident Calderon i 2006.
Pengene kommer fra bankovertræk, skriver amerikanske aviser. Tre af hans huse i Florida er gået på tvangsauktion. Første runde af valgkampen kostede en million dollars og anden indtil videre seks millioner, men han vil ikke sige, hvor pengene kommer fra. Journalister, der spørger til hans økonomi, bliver meget kontant truet.
Hans udtalelse om, at han slet ikke ”gider være præsident” vender ofte tilbage i valgkampen. Skaldepandens største fjende er nok tidligere præsident Aristide, hvis bagdel han så grafisk har bekendtgjort, hvad han ville gøre ved.
Skaldepanden har bekendte blandt brutale bøller og var tilhænger af kuppet imod Jean-Bertrand Aristide. Ingen tvivl om, at han er højreorienteret, men reelt har han ikke noget parti. Spekulationerne er, at han i virkeligheden er frontmand for neo-duvaleristerne – altså støtter af tidligere og netop hjemvendte eksildiktator Baby Doc Duvalier.
Mor
Vinder i første runde var den 70-årige Mirlande Minigat, der retteligen ses som en mere stabil kandidat. Hun er professor i statsret, bedstemoder og tidligere præsidentfrue. ”Mor”, som hun gerne vil kaldes, holder sig ikke tilbage med at minde befolkningen om Skaldepandens særheder. Hun mener, at han er sig egen værste fjende.
Minigat er kendt i befolkningen, respekteret, har været senator og politisk aktiv i 25 år, kan fire sprog flydende og bærer sig værdigt som en vaskeægte Sorbonne-uddannet intellektuel.
Minigats periode som præsidentfrue var kort. Hendes mand blev valgt i 1998, men fire måneder efter blev han tvunget i eksil ved et kup.
Mirlande Minigat er også højreorienteret, men fremstår stabil. Hun fører valgkamp fra en skudsikker bil, men hendes valgmøder bliver ofte saboteret af bøller fra Skaldepandens gruppe. Han regerer gaderne.
[pagebreak]Hov, fristen udløbet
Siddende præsident Rene Prevals parti fik ved valget flertal i Haitis parlament, og selve Prevals præsidentperiode skulle egentlig løbe ud 7. februar, men han sidder der stadig på grund af valgkokset og på et dekret udstedt af senatet.
Egentlig skulle lederen af højesteret varetage jobbet, men sådan en har man ikke for tiden i Haiti. Preval har svoret, at han vil forblive i landet efter søndagens valg er afgjort og ikke drage i eksil.
Rene Preval var tidligere tæt med Jean-Bertrand Aristide og hjemkomsten af både Baby Doc og Aristide lige op til valget anses for et forsøg på at påvirke valgresultatet i direkte konfrontation med USA, som lægger stor vægt på at kunne bestemme over Haiti.