Den ekstremt voldelige diktator, Jean-Claude ”Baby Doc” Duvalier, blev smidt ud af Haiti for 25 år siden efter en folkelig opstand ledet af præsten Jean-Bertrand Aristide, som har været demokratisk valgt præsident to gange og de seneste 7 år levet i eksil.
Begge er nu tilbage i deres fødeland, som holdt valg søndag.
Familien Duvalier regerede med usædvanlig opfindsom terror i Haiti gennem 29 frygtelige år, der endte med et folkeoprør. Baby Docs forunderlige hjemkomst efter mange års luksusliv i Sydfrankrig for at hjælpe sit land mødte ingen international modstand. Aristide har anderledes magtfulde modstandere.
Drama op til valget
Da tidligere præsident Jean-Bertrand Aristide torsdag vendte tilbage til Haiti efter syv års eksil i Sydafrika kastede han en dramatisk skygge over søndagens valg. Han var landets første demokratisk valgte præsident, påstår at være kidnappet ud af landet af CIA og returnerede for at hjælpe sit folk.
Aristides parti, Fanmi Lavalas, nyder stor opbakning i Haiti, men af tekniske årsager blev hans parti forhindret i at stille op til præsidentvalget. Hvis mulig som kandidat ville han blive genvalgt for tredje gang. Nu ankom han altså to døgn før valgdagen.
[pagebreak]Benspænd
Selv hjemrejsen gav vanskeligheder, idet USAs Barack Obama ihærdigt forsøgte at få Sydafrika til at forsinke hans udrejse. Den kabale nægtede præsident Jacob Zuma at spille med i, for Haiti havde allerede udstedt og leveret et diplomatpas til Aristide en måned tidligere.
Aristide ønskede at vende hjem før valget af frygt for at vinderen af valget, begge kandidater er højreorienterede, ville ændre beslutningen om at tillade hans hjemrejse. Amerikanerne frygter, at hans ankomst vil påvirke valgresultatet.
Venstreorienteret
Den tidligere præst Jean-Bertrand Aristide er klart venstreorienteret og tilhænger af frihedsteologi, som vil give de fattige adgang til et bedre liv, frihed og indflydelse. Lige nu påstår Aristide, at han slet ikke vil blande sig i politik, men udelukkende arbejde for sin fond, der støtter fattiges uddannelse.
Imidlertid kunne den tidligere præsident udpege vinderen af søndagens valg, idet han tusinder af støtter nærmest betragter ham som en gud og hans ord som lov. Folk ventede på et tegn fra himlen om, hvor de skulle stemme.
Modstanderne var sikre på, at der vil komme vold i gaderne. USA har da også offentligt tilkendegivet, at man frygter hans indflydelse. Imidlertid holdt han sig inden døre på valgdagen og har ikke udpeget en favoritkandidat.
Voldsomt CV
Efter folkeopstanden i 1990 imod Baby Docs terrorregime blev Aristide valgt som Haitis første præsident. Året efter blev han styrtet ved et militærkup dirigeret af højreorienterede modstandere. USAs præsident Bill Clinton genindsatte ham efter en amerikansk militær invasion i 1994.
Igen i 2004 blev præsidenten styrtet, da en rebelhær truede med at angribe hovedstaden. Før daggry blev han fjernet fra landet i et amerikansk fly. Selv påstår han, at det skete ufrivilligt. USA siger det modsatte.
[pagebreak]Historien lever
Haiti, der deler den Caribiske ø Hispaniola med Den Dominikanske Republik, opstod efter et slaveoprør, som slog den franske kolonihær i 1804. Den dag i dag frygter den lille og meget velhavende og lyshudede elite, mange nedstammende fra kolonisterne, stadig landets sorte masser af fattige.
Haitis befolkning i dag er ni millioner. Flertallet er fattige. Landet er det fattigste i den vestlige hemisfære.
Netop de fattige står bag Aristide som folkehelten, der tog kampen op mod Duvalier-regimet uden politisk parti, uden penge og forhadt af den katolske kirke. Han byggede sin magtbase via sine humoristiske og agressive prædikener. I de første år overlevede han en lang række mordforsøg.
Damptromlen
Allerede i sin første korte præsidentperiode, inden militærkuppet i 1991, definerede han sin politiske maskine som ”damptromlen”. Ved hjælp af voldelige tilhængere polariserede han samfundet for at give de fattige magten. Han kom tilbage efter at have givet USA mange løfter, der ikke blev holdt.
I hans anden præsidentperiode, mere voldelig end den første, blev modstandere dræbt med macheter og skydevåben. Anklager om andre forbrydelser er der en del af. Kuppet i 2004 var fjernstyret af eliten og støttet af deres internationale venner.
At Aristide ikke vil være (direkte) politisk aktiv kan skyldes, at grundloven i Haiti ikke tillader ham en tredje periode ved magten. Jean-Claude Duvalier vil næppe i fremtiden få lov til at stille op. Kræfter i landet forsøger at få et retsopgør med ham.
[pagebreak]Præsident for livet
Da Jean-Claude Duvalier arvede Haiti som 19-årig ved sin faders død i 1971 udråbte han sig selv til præsident resten af sit eget liv. Efter 25 år i eksil er han temmelig økonomisk udbrændt, fordi internationale banker har indefrosset penge, som han stjal som diktator. Han er også blevet skilt, og det kostede dyrt.
I januar 2011 dukkede en 59-årig svagelig Baby Doc uventet op i sit fædreland med et udtalt ønske om at hjælpe sine katastroferamte landsmænd.
I hvert fald seks millioner uretmæssigt indsamlede dollars kunne blive returneret til Haiti. Baby Doc vil gerne selv administrere dem. Amerikanske sagførere og interesser menes at være i færd med at re-brande Duvalier.
Alle voksne, bortset fra trofaste venner fra diktatorperioden, anser ham for et forfærdende spøgelse fra fortiden. Ungdommen husker ikke hans blodbesudlede regime.
Hans fjender prøver at få indledt retssager mod han for tortur, forsvindinger, vilkårlige henrettelser og fængslinger, voldtægt og andre seksuelle kriminelle handlinger, politisk forfølgelse af modstandere, private organisationer, bønder, studenter, kvinder og mænd, oplyser Amnesty International til Reuters.
Myndighederne i Haiti har rejst sigtelser imod Baby Doc, men indholdet er ikke offentliggjort.